Vi har etableret et samarbejde med Den Danske Scenekunstskole, hvor Dansk Danseteater inviterer 3 elever pr. sæson til at være i praktik hos kompagniet i en periode på 4-6 uger. Vi afholder audition én gang pr. sæson for skolen.
Testimonial fra én af denne sæsons praktikanter:
“Jeg har lært en masse gennem mit praktikforløb hos DDT. Først og fremmest tænker jeg på, hvor varieret arbejdslivet er dér, og hvordan jeg blev introduceret til mange forskellige arbejdsmetoder. Det gav mig en god forståelse for bredden i DDT’s virke. Jeg lærte også, hvor vigtigt det er at gøre sig tilgængelig og være åben for udforskning og udveksling. At træde ind i en arbejdsgruppe, der har arbejdet meget sammen, som den nye, kræver stor tilpasningsevne og fleksibilitet. Men det har virkelig lært mig meget om, hvordan jeg placerer mig i et arbejdsrum, hvor mine styrker ligger, og hvornår jeg kan bidrage til fællesskabet. Alle hos DDT er desuden meget imødekommende, og jeg følte altid, at der var nogen, jeg kunne tale med, hvis det blev nødvendigt. Jeg oplevede en stor støtte og forståelse.”
Derudover har vi hver sæson 1-2 praktikanter hos kompagniet gennem Erasmus programmet.
Kontakt vores outreachansvarlige Natalie Slot Richter for spørgsmål
natalie@danskdanseteater.dk