DK / EN

DK / EN

Børn & Unge

OM VORES BØRN-OG UNGEPROGRAM
Hvordan kan dans vække fantasien, fremme fællesskab og styrke børns selvtillid? Dansk Danseteaters Børn- og Ungeprogram arbejder med netop disse kerneområder. Vi vil gerne videregive glæden ved dans og bevægelse til Danmarks nye generationer.

”Jeres forløb i Ringsted Idrætsbørnehave har være helt fantastisk. Børnene har læst jer og jeres kroppe og har lært, at det non-verbale kan fortælle en hel historie. Det har vi pædagoger simpelthen grebet i det daglige arbejde i børnehaven og brugt det aktivt i vores pædagogik,”
fortæller pædagog Tine fra Ringsted Idrætsbørnehave

Forskning viser, at det kropsligt aktive, deltagende møde med samtidsdansen kan skabe nære og inkluderende fællesskaber og fremme trivsel, sundhed og selvværd hos børn og unge. Som Danmarks nationale kompagni for samtidsdans, har vi et ansvar for at styrke og formidle dansens rolle i samfundet. Det ansvar påtager vi os blandt andet ved at gøre dansens potentiale tilgængelig for børn og unge både som kunstform og udtryksform, gennem interaktive forestillingskoncepter og workshops. Dansen kan bringe os i kontakt med vores egne kroppe og med hinanden.

FORLØB I SÆSON 25/26

  • Den Legende Krop: Forløb i idrætsbørnehaver (4-5 år)
  • Dansk Danseteater for Børn i Operaen (5-9 år)
  • Formidlingsworkshops på national turné (15-25 år)
  • Skoleforløb (6-16 år)