DK / EN

DK / EN

BESØGSADRESSE:

Dansk Danseteater
c/o Operaen
Ekvipagemestervej 10
1438 København K

CVR NUMMER: 61 06 33 15

POSTADRESSE:

Dansk Danseteater
c/o Det Kongelige Teater
August Bournonvilles Passage 8
DK-1017 Copenhagen K
DENMARK

Phone. (+45) 35 39 87 87
Fax: (+45) 35 37 49 98

BILLETKONTOR

BILLETTEN:
www.billetten.dk
(+45) 33 15 10 12

KUNSTNERISK LEDER

Marina Mascarell

Marina Mascarell er kunstnerisk leder af Dansk Danseteater siden 1. april 2023. Marina er en veletableret koreograf født i Oliva, Spanien. Resident koreograf ved Korzo Theatre i Haag 2011-21, Associated Artist ved Mercat de les Flors i Barcelona siden 2018 og grundlægger og kunstnerisk leder af MEI(s) Foundation. Hun har skabt værker til institutioner som blandt andre Nederlands Dans Theater 1 og 2, GöteborgsOperans Danskompani, Biennale de la Danse of Lyon med Lyon Opera Ballet, Skånes Dansteater, Dance Forum Taipei. Hun samarbejder dertil også med andre kunstnere inden for billedkunst, film, musik og teater. Hendes arbejde er blevet præsenteret i Nederlandene, Tyskland, Sverige, Spanien, Italien, Frankrig, Grækenland, Taiwan, Kina, Korea, Brasilien, Argentina og Chile. Hun er blevet anerkendt og belønnet med adskillige priser gennem sin karriere, såsom BNG Excellent Dans Award 2015. FOTO: Matevž Čebašek

Download billede ↓

DANSERE

JESSICA LYALL

Jessica er en danser med en dyb trang til at forstå. Hun er en klarsynet tænker, med sans for at indkredse de forskellige scenarier i dansestudiet og skabe sammenhæng for at finde nye veje. Hun er født i Australien i 1990 og uddannet ved The Rambert School of Ballet and Contemporary Dance, London, og fik sin BA i 2020. Straks derefter blev hun ansat ved The National Dance Company of Spain, hvor hun blev forfremmet til solist. I 2016 startede hun hos Dansk Danseteater og er en bærende kraft. Af kendte koreografer, hun gennem sin karriere har arbejdet med, kan nævnes: Mats Ek, Johan Inger, Ohad Naharin, Edhem Jesenković, Stephen Shropshire, Ivan Perez og Marcos Morau.

Download billede ↓

MERETE HERSVIK

I dansestudiet søger Merete konstant effektivitet, både i sine bevægelser og i den koreografiske struktur - en stræben, der kun er blevet forstærket efter hun er blevet mor. Hun er født i 1989 og voksede op i Norge, hvor hun tog sin bacheloruddannelse fra Oslo National Academy of the Arts (KHIO). Sideløbende arbejder hun hen mod en kandidatgrad i Arts and Culture Management ved Leuphana University, Lüneburg. Merete begyndte sin karriere som freelance danser og har arbejdet med koreografer som Ina Christel Johannessen/”zero visibility corp.”, Edhem Jesenković, Yossi Berg og Oded Graf, og har som gæstedanser i Carte Blanche arbejdet med Sharon Eyal. Merete startede hos Dansk Danseteater i 2016, hvor hun bl.a. har arbejdet med Marcos Morau, Stephen Shropshire, Didy Veldman, Roy Assaf og Rachel Tess.

Download billede ↓

LUKAS HARTVIG-MØLLER

Lukas er en danser, som elsker at fortabe sig i en bevægelse og føre nye idéer ud i livet, helst helt ud til deres yderste grænser. Han er født i 1993 i Tyskland og voksede op i Danmark. Her blev han oprindeligt uddannet på Det Kongelige Teaters Balletskole og var aspirant i kompagniet i to år. Senere koncentrerede han sig om en mere contemporary retning og blev optaget på Palucca School of Dance, Dresden, og dansede derefter i Kamea Dance Company i Israel. Efter tre år vendte han hjem og startede hos Dansk Danseteater i 2016. Efter sin hjemkomst har Lukas arbejdet mere og mere med fotografi og film i projekter udenfor kompagniet, og dette har gjort det muligt for ham at præsentere sig selv på nye måder. Han er formet af sit samarbejde med Itzik Galili, Tina Tarpgaard, Roy Assaf, Marcos Morau, Edhem Jesenković og librettisten Krystian Lada.

Download billede ↓

EDWARD PEARCE

Som en uudtømmelig kilde af opfindsomme og poetiske billeder, bidrager Edwards innovative anbefalinger ofte til at forny kreativiteten i dansestudiet og føre den kreative proces i en ny retning. Han er født i 1989 i England og uddannet ved The Rambert School of Ballet and Contemporary Dance, hvorefter han i 2010 blev ansat hos BalletBoyz i England. Hans erfaring herfra har sat sig dybe spor i hans liv og hans stærke arbejdsmoral, og givet ham mulighed for at arbejde med Javier de Frutos, Russell Maliphant, Christopher Wheeldon, Iván Peréz, Liam Scarlett og Pontus Lidberg. Edward rejste derefter til Berlin for at arbejde som freelancer. Her kæmpede han for at få arbejde, men vandt stor respekt for freelancescenen. Edward startede hos Dansk Danseteater i 2019, hvor han har haft glæde af at arbejde med Stephen Shropshire, Rachel Tess og Roy Assaf.

Download billede ↓

BRADLEY WALLER

I dansestudiet har Bradley fået øgenavnet ”Brad 0-100”, og hans skarpe bevægelser og kvikke forstand gør indtryk på alle omkring ham og forenkler ofte den kreative proces. Han er født i 1991 og stammer fra Yorkshire i England. Han er uddannet på The Rambert School of Ballet and Contemporary Dance, og blev derefter ansat hos BalletBoyz, hvor han blev formet af at arbejde sammen med Xi Xin, Maxine Doyle, Russel Maliphant, Iván Peréz og Javier de Frutos. Bradleys talent som fotograf har, lige siden han blev ansat i Dansk Danseteater i 2019, været en velsignelse for kompagniet, og hans billeder figurerer ofte i DDT’s salgsmateriale.

Download billede ↓

VASCO VENTURA

Vasco er halvt schweizer, halvt spanier. Han er eftertænksom, respektfuld og altid ivrig efter at afprøve nye ting i dansestudiet. Han er født i 2000 og kompagniets allerførste medlem af generation Y. Han voksede op og blev uddannet i Schweiz, hvor han som 18-årig bestod afgangseksamen fra Tanz Akademie Zürich. Derefter blev han ansat i Mecklenburgisches Staatstheater i Schwerin, Tyskland. Her blev han præget af samarbejdet med koreografen Ihsan Rustem, hans intense kropssprog og partnering. Samtidig blev Vascos egen interesse for at koreografere vakt, og han skabte to værker til kompagniet med titlen ’First Step Diagonally’ og senest ’Leep’. Efter fire sæsoner i Tyskland drog han videre og blev i sommeren 2022 ansat i Dansk Danseteater.

Download billede ↓

LÚA MAYENCO CARDENAL

Lúa er en danser fuld af ungdom, intelligens og varme, og siden hun startede i Dansk Danseteater i 2020, har hendes energi bragt et friskt pust til kompagniet og helt ind i dansestudiet. Hun er født i Madrid, Spanien, i 1998, og gik på the Professional Dance Conservatory Carmen Amaya. Derefter blev hun den første spanske danser, der dimitterede fra The Juilliard School i New York. Mens hun var dér, fungerede hun som koreografisk coach for Juilliard Global, og var grundlægger og co-instruktør for en workshop i Madrid, med titlen ’Beyond Words’. Lúa er ikke blot danser, hun er også koreograf, underviser og illustrator med sin selv-illustrerede bog ’Pasiones en pedacitos’, udgivet på eget forlag. Blandt de koreografiske stemmer, som har hjulpet med at forme hende til den danser hun er i dag, tæller África Guzmán, Peter Chu og Stephen Petronio.

Download billede ↓

KRISTIN BJERKESTRAND

Lige så let og yndefuld som udtrykket i hendes dans, er Kristins egen personlighed. I dansestudiet udstråler hun et dejligt nærvær, engageret både indeni og udenfor. Hun er en vaskeægte nordmand fra Bergen, født i 1992, og har en bachelorgrad i ballet fra Oslo National Academy of the Arts (KhiO). Siden rejste hun til Italien og blev ansat i Balletto Teatro di Torino i 2011. Herfra videre nordpå til Tyskland, hvor hun dansede i Hessisches Staatsballett i fire år. Et skridt nærmere sit hjemland blev hun ansat i Dansk Danseteater i 2020. Gennem alle årene i disse kompagnier har hun med stor begejstring arbejdet sammen med koreograferne Matteo Levaggi, Itzik Galili, Tim Plegge, Itamar Serussi, Bryan Arias, Sitta Ostheimer, Alejandro Cerrudo, Jeroen Verbruggen og Roy Assaf m.fl. På nuværende tidspunkt er hun ved at fuldføre en kandidatuddannelse i Kunst og Kultur ved Leuphana University.

Download billede ↓

LETICIA SILVA

Som den dybe og eftertænksomme sjæl, hun er, der elsker at tilbringe tid ved havet, bringer Letcia en særlig ro, et naturligt nærvær og evnen til at fordybe sig, med ind i træningslokalet. Hendes rejse som danser tog sin begyndelse i Cuba, i hendes hjemstavnsby Havana, hvor hun startede til ballet som 9-årig. Hun blev optaget på ’Fernando Alonso National Ballet School’ og senere på Cubas nationale balletskole - the ’National Ballet of Cuba’. Men hun fortsatte med at gå sine egne veje og blev i 2015 en del af Acosta Danza, og er således en del af kompagniets oprindelige team ved dets tilblivelse. Hendes erfaringer dér forøgede hendes bevidsthed og forståelse for dans, og nye, verdensomspændende veje, førte hende til ’University of the Arts’ "ISA", hvorfra hun dimitterede i 2019. To år senere, klar til endnu en forandring, flyttede Leticia til Spanien som freelancer, og efter kort tid dér, kom hun til København for at være med i Dansk Danseteater. De værker og kreative processer, der har præget hende mest, har været skabt af koreograferne Jorge Crecis, Sidi Larbi Cherkaoui og Pontus Lidberg.

Download billede ↓

ADMINISTRATION

TRINE RINDSIG LAURSEN 
Administrations- & Økonomichef

Mobil: 2462 7322
trine@danskdanseteater.dk

ANNE SOPHIE GERTZ
Projektudvikler

Mobil: 20 60 29 24
annesophie@danskdanseteater.dk

JULIE SCHLYTTER
Presse- og Marketingansvarlig

Tlf: + 45 42 17 01 97
julie@danskdanseteater.dk

RAPHAEL FRISENVÆNGE SOLHOLM 
Lysdesigner & Teknisk Chef

Tlf.: +45 27 85 29 90
Mobil: + 45 26 84 42 68
Raphael@danskdanseteater.dk

JASON NELSON
Turné- & Forestillingsleder

Mobil: +45 28 96 23 13
jason@danskdanseteater.dk

HILARY BRIGGS
Prøveleder

Tlf: + 45 40 84 55 74
hilary@danskdanseteater.dk

PATRICIA SERON PAWLIK
Prøveleder

Tlf.:  +45 22 61 71 26
Mobil: + 45 28 49 24 20
patricia@danskdanseteater.dk

BESTYRELSE

THOMAS GOYA HERTZ 
Administrerende Direktør i Stine Goya Studio (formand)

KAREN TOFTEGAARD
Administrerende Direktør hos WILDTOPIA by Karen Toftegaard ApS
International producer hos CPH STAGE

TOKE BRONI STRANDBY
Kunstnerisk rådgiver

KURT HELLES BARDELEBEN 
Partner i Sirius Advokater

MERETE HERSVIK 
Danser hos Dansk Danseteater