MERE OM VORES TALENTUDVIKLINGSPROGRAM: DRIVHUS
Som Danmarks nationale kompagni for samtidsdans er vores vision at styrke dansens position som en væsentlig del af det kunstneriske og samfundsmæssige landskab. Gennem vores samlende talentudviklingsprogram DRIVHUS ønsker vi at bidrage aktivt til dansens økosystem og sikre, at morgendagens talenter får de bedst mulige udviklingsbetingelser. På den måde kan vi både løfte dansen som kunstart og styrke dens position i Danmark. Vi takker Augustinus Fonden for deres generøse bevilling på 1,27 millioner kroner, som går til vores talentudviklingsprogram DRIVHUS over en treårig periode.
Det danske danselandskab er både rigt og mangfoldigt, men mulighederne for unge professionelle koreografer og dansere, der befinder sig i overgangen mellem uddannelse og en professionel karriere, er begrænsede. Internationalt findes der programmer, der giver nyudklækkede talenter mulighed for at arbejde med professionelle dansere og produktioner – nu sikrer Dansk Danseteater, at denne mulighed også findes i Danmark.
DRIVHUS er en strategisk satsning, der bygger på mange års erfaring med talentudvikling og samarbejde med uddannelsesinstitutioner. Programmet fokuserer på tre centrale områder herunder:
DRIVHUS omfatter samlet set 12 ugers talentudvikling for cirka 130 eksterne og 11 interne talenter.
Programmet er udviklet i tæt dialog med centrale aktører i dansens miljø, herunder Masteruddannelsen i koreografi på Den Danske Scenekunstskole, Talentakademiet i Holstebro, Balletskolen i Odense, Dansestudiet i Aarhus og Vejle Idrætsefterskole.