DK / EN

DK / EN

Forestilling

LEANING TREE

21.-24. oktober 2023 · Skuespilhuset · København

Køb billet

Dansk Danseteater og Copenhagen Phil har sat sig det ambitiøse mål at skabe et nyt symfonisk værk for moderne dans.

Vi har stævnet to kunstnere, der er fejret inden for deres respektive kunstformer – Danmarks nye, stærke kompositoriske stemme – Signe Lykke – i samarbejde med Copenhagen Phil, og den internationale koreograf Fernando Melo, senest kendt i Danmark for sin koreografi til operaen ‘Mitridate’ på Det Kongelige Teater.

‘Leaning Tree’ er et spil om perspektiv. I dette værk inviteres publikum til at opleve et konstant skift mellem forskellige synsvinkler. Gennem en rejse af billeder og lyde transporteres beskueren mellem karakterens indre verden af begravede følelser og en ydre verden af ydre fremtoning.

Fernando og Signe samarbejder om at skabe et delikat samspil mellem sceneelementer, dansernes kroppe og akustisk lyd. Resultatet er en unik teateroplevelse, hvor tingene ikke er helt, som de ser ud: tyngdekraften spiller en anden rolle, bevægelser synes at foregå i slowmotion og karakterer dukker op og forsvinder for øjnene af en.

I samme ånd skaber Signe Lykke et symfonisk værk, der overrasker og fascinerer. Bygget op omkring flere små ensembler, placerer hun symfoniorkestret rundt omkring i Skuespilhuset og formår derved at kreere musik, der kommer usædvanlig tæt på publikum i en form for akustisk surround-sound. De små ensembler bliver til én stor symfonisk krop og smelter sammen med bevægelserne og universet på scenen.

KREDITERING OG INFORMATION

KOREOGRAF Fernando Melo
KOMPONIST Signe Lykke
ORKESTER Copenhagen Phil
DIRIGENT Christian Øland
LYSDESIGNER Raphael Frisenvænge Solholm
SCENOGRRAFER: Raphael Frisenvænge Solholm & Fernando Melo
KOSTUMEDESIGNER Maria Ipsen
KOMPAGNI Dansk Danseteater
FOTO Bradley Waller

VARIGHED ca. 60 minutter

PRISER
A normalpris – 310 kr. (320 kr. inkl. gebyr)
B normalpris – 260 kr. (270 kr. inkl. gebyr)
A u. 25 år – 230 kr. (240 inkl. gebyr)
B u. 25 år – 210 kr. (220 inkl. gebyr)

KØB dine billetter her

OBS Der vil være levende musikere blandt publikum, så hvis man har sarte ører, bør man vælge billetter i behørig afstand. Det vil fremgå, når man køber billetter, hvor musikerne er placeret.

TILGÆNGELIGHED Vi har et begrænset antal kørestolspladser til hver forestilling. Bookning af kørestolsplads samt ledsager sker ved henvendelse til Teaterbilletters billetcenter: teaterbilletter@billetten.dk / tlf. 70 20 20 96 – hverdage kl. 10-14 (mandag kl. 10-16). Husk ledsagerkort til forestillingen.

SPILLESTED Det Kongelige Teater – Skuespilhuset

TAK TIL FØLGENDE FONDE

Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Augustinus Fonden, Det Obelske Familiefond, Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond, Hoffmann og Husmans Fond, Knud Højgaards Fond, Koda Kultur, Statens Kunstfond & William Demant Fonden