DK / EN

DK / EN

Forestilling

DANSK DANSETEATERS SUMMER DANCE

17, 21., 22., 23. August & 6.-7. September 2025

DANSK DANSETEATERs Summer Dance
Aarhus, Aalborg, Odense, Mors

Samtidsdans i verdensklasse under åben himmel. Fri entré.

Dansk Danseteater glæder sig til at tage kompagniets populære dansefestival Dansk Danseteaters Summer Dance til Mors, Odense, Aarhus og Aalborg, hvor publikum kan se frem til at opleve Danmarks nationale kompagni for samtidsdans Dansk Danseteater under åben himmel. Årets program byder på verdenspremieren SURVIVE skabt af den Teheran-fødte kunstner og koreograf Roza Moshtaghi med Dansk Danseteaters 10 dansere.

Dansk Danseteater har i mere end 15 år præsenteret det bedste indenfor dansens verden under åben himmel som en del af det populære sommerevent Copenhagen Summer Dance. Nu får endnu flere danskere og turister mulighed for at nyde dans under åben himmel rundt i hele landet denne sommer.

Dansk Danseteaters Summer Dance i København vender tilbage i 2026 i en ny og spændende setting. Mere info følger.

STØTTET AF Spar Nord Fonden, Augustinus Fonden, Aarhus Kommune (Aarhus Summer Dance).

TURNÉPLAN
Aarhus, Aarhus Summer Dance, 17. august kl. 13.00 og 18.00, Musikhusparken – Gratis entré. Mere info HER
Mors 21. og 22. august, Kulturmødet Mors, Folkescenen, Gratis entré. Læs mere om forestillingen HER og vores art talk HER
Odense 23. august 2025, kl. 13.00-14.00 / 16.00-17.00 – H. C. Andersenfestivalen – Gratis entré. Mere info  HER og HER
Aalborg 6. september kl. 16.00 – 17.00 / 7. september kl. 15.00 – 16.00, Dansekraft i Aalborg. Gratis entré. Mere info HER

PLAN FOR WORKSHOP-TUR

AARHUS
Dato og tid: Lørdag den 16. august, kl. 12.00-12.45
Alder: Workshop for børn og forældre (børn 6-10 år)
Tilmelding: Ingen tilmelding nødvendig, du møder bare op

Dato og tid: Søndag 17. august, kl. 17.00-17.45
Alder: Workshop for unge/voksne (11+)
Tilmelding: Ingen tilmelding nødvendig, du møder bare op

BØRNENES KULTURMØDE, MORS
Dato og tid: Fredag d. 22 august, kl. 09:00-15:00
Alder: Workshop for børn
Tilmelding: Tilmelding HER

ODENSE
Dato og tid: Lørdag 23. august, kl. 11.30-12.30 / 14.30-15.30
Alder: Workshop for unge/voksne (11+)
Tilmelding til workshop: Workshop med Dansk Danseteater

AALBORG
Dato og tid: Fredag 5. september, kl. 16.30-19.00 / Lørdag 6. september, kl. 10.00-12.30 + screening kl. 12.30-13.00
Alder: Workshop for 11+ (let øvede/avancerede dansere)
Tilmelding til workshop:  DanseKraft Workshop 2025 | Aalborg Kulturskole

SAMARBEJDTSPARTNERE Bora Bora, Musikhuset Aarhus, Kulturmødet, H. C. Andersen Festivalen, Teater Nordkraft, Dansekraft

OM FORESTILLINGEN
SURVIVE – As if for the first time

SURVIVE er en koreografisk ode til modstandens mange ansigter.

Roza Moshtaghi er en Teheran-født kunstner og koreograf bosat i Oslo. Hun henter inspiration fra hverdagssituationer og forvandler dem til surrealistiske, humoristiske møder. I hendes arbejde er fiktionen ikke blot et kreativt valg – det er et værktøj til at opdage, hvad der kommer efter overlevelsen.

I denne forestilling blander Roza det ordinære, det vulgære og det overdrevne, hvor tegneserieagtige kampscener og pulserende rytmer forvandles til øjeblikke af blid poesi. For Roza er det afgørende at lytte dybsindigt og tale højt. Og ja, vi har lov til at skrige.  10, 9, 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1, 0! Alle genlever deres overlevende selv, hvor de balancerer på den skarpe kant af nødvendighed.

For os, der blev præget af frygt – for os alle!
Audre Lorde

Vi glæder os til at invitere dig med på denne vilde rejse gennem forskellige aspekter af overlevelse – drysset med glimt af lys, vilde blomster og øjeblikke af teatermagi til originalmusik af bandet Taco Bitch.

Kompagni Dansk Danseteater
Koncept og koreografi – Roza Moshtaghi
Dansere – Jessica Lyall, Lukas Hartvig-Møller, Leticia Silva, Kristin Bjerkestrand, Carlos Luis Blanco Ramos, Shih-Ping Lin, Yi-Shao Li, Amancio Gonzalez, Wolf Govaerts, Lola Potiron
Scenografi– Ronak Moshtaghi
Kostumer – Maria Ipsen, Ronak Moshtaghi
Dramaturgi – Roza Moshtaghi, Ronak Moshtaghi
Musik – Tacobitch
Tak til – Trine Lise Moe
Video Jubal Battisti
Ikonbillede Bradley Waller