Danseforestillingen Bloody Moon kommer på international turné og kan opleves i Hong Kong i 2026, og i Frankrig på Chalon Sur Saône i 2027.
EN FARVERIG OG FABELAGTIG FEJRING AF LIVET
BLOODY MOON er en sprudlende danseforestilling fyldt med humor, sensualitet og livslyst. En gruppe dansere udfører deres sidste dans i en intens omfavnelse af livet, mens bevidstheden om dets afslutning lurer. Forestillingen balancerer mellem ekstase og afgrund og er inspireret af den franske tænker Georges Batailles refleksioner over begær, løssluppenhed og galskab. Værket markerer Dansk Danseteaters kunstneriske leder Marina Mascarells første verdenspremiere for kompagniet, og publikum oplever hendes koreografiske univers i tæt samspil med danserne.
Kostumernes farver er klare med blodrøde blonder og lilla tyl, der integreres legende i koreografien. De står i skarp kontrast til det sort/hvide gulv, som er udsmykket af Marina og danserne selv. Den rytmiske musik, med percussion samples af Uffe Savery fra Safri Duo, understøtter det pulserende univers. BLOODY MOON er et festfyrværkeri af en forestilling, der smitter med glæde og inviterer publikum med ind i en farverig hyldest til livets kraft.
STØTTET AF
S.C.Van Fonden og Slots- og Kulturstyrelsen støtter vores aktiviteter i Kina
SPILLETIDER OG STEDER
Hong Kong, HKPAX, d. 10. Oktober 2026 kl. 15:30 + 19:30
Frankrig, Chalon Sur Saône d. 25. Maj 2027
Instruktør: Marina Mascarell
Koreografi: Marina Mascarell i samarbejdet med Jessica Lyall, Lukas Hartvig-Moller, Merete Hersvik, Bradley Waller, Lúa Mayenco Cardenal, Kristin Bjerkestrand, Leticia Silva, Yi-Shao, Amancio Gonzalez & Wolf Govaerts, Lola Potiron, Luca Tomaselli
Dansere: Jessica Lyall, Lukas Hartvig‑Møller, Bradley Waller, Leticia Silva, Yi‑Shao Li, Amancio Gonzalez, Wolf Govaerts, Carlos Luis Blanco Ramos, Lola Potiron, Matilde Stefanini, Reiko Ohta
Scenografi: I samarbejde med kompagniets dansere
Kostume design: Nina Botkay
Kostumier: Maria Ipsen
Musik: Yamila Rios
Lysdesign: Leticia Skrycky
Percussion samples og recordings: Uffe Savery
Prøveleder: Patricia Pawlik