DK / EN

DK / EN

Forestilling

ROARING TWENTIES – TURNÉ

21. FEBRUAR - 15. APRIL 2023

En boblende og aktuel dobbeltforestilling inspireret af verdens tilstand og de nye brølende 20’ere

The Roaring Twenties
Står verden på tærsklen af en gentagelse af ”The Roaring Twenties”, hvor kunst og selskabsliv boblede over af eufori, fællesskab og livsglæde efter et år med global usikkerhed, frygt og isolation? Er vi i gang med et helt nyt historisk kapitel – og i så fald, hvad brøler vi af i 2020’erne? Disse spørgsmål bliver undersøgt i Pontus Lidbergs del af den post-pandemiske dobbeltforestilling Roaring Twenties til et forfriskende mix af nykomponerede jazzede toner, og club beats af den elektroniske Københavnerduo Den Sorte Skole.

The Hollow Men
The Hollow Men er skabt af den anerkendte norske koreograf Ina Christel Johannessen. Et gennemgående tema i Johannessens politiske og aktuelle værker er udfordringerne ved den manglende politiske vilje til forandring. I dette nye værk udforsker danserne de forandringer, som verden står overfor lige nu, inspireret af forfatteren T.S. Eliots mørke og drømmende digt fra 1925 af samme navn.

KREDITERING OG INFORMATION

ROARING TWENTIES
MEDVIRKENDE Dansk Danseteaters dansere
KOREOGRAFI Pontus Lidberg
SCENOGRAFI OG LYSDESIGN Raphael Frisenvænge Solholm
MUSIK Den Sorte Skole
KOSTUMEDESIGN Filippa K Studio
SKRÆDDER Maria Ipsen

THE HOLLOW MEN 
MEDVIRKENDE Dansk Danseteaters dansere
KOREOGRAFI & VISUELT KONCEPT Ina Christel Johannessen
LYSDESIGN Raphael Frisenvænge Solholm
MUSIK Tommy Jansen
KOSTUMEDESIGN Bregje Van Balen
SKRÆDDER Maria Ipsen

VARIGHED 90 minutter inkl. pause

INTRODUKTION På turnéen vil turné- og forestillingsleder Jason Nelson samt forskellige dansere holde en kort introduktion inden forestillingsstarten og fortælle mere om værkerne og deres tilblivelse. Se nærmere vedr. tidspunkt på de lokale teatre og kulturhuse, som vi besøger på vores turné.

PROGRAM Programmet uddeles gratis på dagen, men kan også downloades via følgende QR-KODE:

Uddrag fra The Hollow Men af T.S. Eliot er (c) T.S. Eliot’s ejendom og bruges med tilladelse fra Faber & Faber Limited.

TAK TIL STØTTE FRA
Arne V. Schleschs Fond, Jyllands-Postens Fond, Dir. J.P. Lund og Hustru Vilhelmine født Bugge’s Legat, Ulla og Mogens Folmer Andersens Fond, Københavns Kommunes Scenekunstudvalg.

INA CHRISTEL JOHANNESSEN

Ina Christel Johannessen (ICJ) er født og bor i Oslo, Norge. Hun afsluttede sin uddannelse i koreografi på The National Academy of Performing Arts i Oslo og startede straks sin karriere som koreograf. Det har ført til mere end 70 værker. ICJ grundlagde sit firma Zero Visibility Corp i 1996 og begejstrer publikum over hele verden. Operahuset i Sydney, Théâtre National de Chaillot i Paris, Sadler’s Wells i London, Place Des Arts i Montreal, Mercat de Flores i Barcelona, ​​Movimentos i Wolfsburg og Beograd Dance-festival er nogle af de teatre, som inviterede kompagniet. Ina Christel Johannessen arbejder desuden for kompagnier som Ballet de Monte Carlo, Australian Dance Theatre, CCDC Hong Kong, Cullberg Ballet, Göteborg Opera Dance Company, Staatsteater am Gärtnerplatz/München, Iceland Dance Company, Helsinki Dance Company, Oldenburg Tanz Theatre, Scottish Dance Theatre og Royal Swedish Ballet. Det tætte samarbejde med Carte Blanche (det norske nationale kompagni for moderne dans) har også været betydningsfuldt og har resulteret i 14 fulde værker. Ina modtog den norske ’Kritikerprisen’ for ’Ambra’, der blev skabt til Carte Blanche og Iceland Dance Company. ICJ har også skabt flere værker til den norske opera og ballet. Blandt disse er ’Scheherazade’, ’Desolating Persephone’ og ’Rite of Spring’, som alle er opført med operaens orkester. De seneste år har Johannessens værker omhandlet de store forandringer i natur, miljø og klima. Hendes værker er præget af høj energi i de fysiske bevægelser sammensmeltet med meget poetiske og ofte teatralske elementer. Hun er meget involveret i og samarbejder om at skabe visuelle elementer som lyssætning og scenografi, der spiller en afgørende rolle i hendes arbejde som helhed. Foto: Nora Angeltveit

PONTUS LIDBERG

Pontus Lidberg, modtager af John Simon Guggenheim Fellowship (2019), er Dansk Danseteaters kunstneriske leder. Han er en anmelderrost koreograf, en visionær kunstner og filmskaber opvokset i Stockholm, Sverige. Lidberg er uddannet danser ved The Royal Swedish Ballet School og har derudover en MFA i Contemporary Performing Arts fra Göteborgs Universitet. Som koreograf har Lidberg skabt værker til toneangivende ballet– og dansekompagnier, bl.a. New York City Ballet, Paris Opera Ballet, Vienna State Ballet, Martha Graham Dance Company, Les Ballets de Monte-Carlo, Royal Swedish Ballet, Le Ballet du Grand Théâtre de Genève, Balletboyz, Beijing Dance Theatre, Morphoses og sit eget tidligere kompagni ’Pontus Lidberg Dance’. Lidberg er også kendt for sine dansefilm, og værket The Rain modtog adskillige priser. The New York Times beskrev filmen som: ”Uforglemmelig. The Rain illustrerer, at dans på film er noget ganske andet end på en scene.” Hans film Labyrinth Within vandt ”Best picture” på Dance on Camera Festivalen i 2012. Hans seneste film Written on Water havde premiere i 2021 med visninger på International Festival of Films on Art (FIFA) I Canada og Dance on Camera Festivalen i New York samt Cinemateket i København.

BILLETTER

Billetter til de individuelle turnéforestillinger kan købes via nedenstående links.

21.02.23 – Randers Teater
22.02.23 – Kolding Teater
26.02.23 – Taastrup Teater & Musikhus 
28.02.23 – Odsherred Teater
01.03.23 – Vordingborg Teater 
02.03.23 – Hvidovre Medborgerhus 
07.03.23 – Rønne Teater 
10. 03.23 – Morsø Teater 
13.03.23 – Nykøbing Falster Teater 
14.03.23 – Kulturhuset Viften, Rødovre
15.03.23 – Furesø Teater, i Kulturhuset Galaksen, Værløse
16.03.23 – Herlev Teaterbio
22.03.23 – Vejle Musikteater 
23.03.23 – Stadttheater Flensburg
25.03.23 – Teater Momentum, Odense
29.03.23 – Hjørring Teater, Vendelbohus
30.03.23 – Aalborg Teater
31.03.23 – Aalborg Teater
11.04.23 – Slagelse Teater
13.04.23 – Musikhuset Esbjerg
14.04.23 – Viborg Teater 
15.04.23 – Kulturpavilionen, Grenaa