Jeg voksede op før skærme, hvilket tilfældigvis lærte mig noget om kedsomhed, og hvordan man er alene. Derfor blev Corona-nedlukningen en mulighed for at øve mig på en ny færdighed: at tegne. I lyset af disse destruktive tider omgivet af eksistentiel angst, valgte jeg at lade mig opsluge af noget så stort, at det er umuligt at mestre på få uger eller måneder. Jeg prøvede at erstatte én form for det umulige med en anden, hvor jeg havde mere handlekraft. Hvad der er sværere er at være ensom. Dagene flyder ind i hinanden. Man kan høre eftermiddagenes ekko. I sidste ende tror jeg, at jeg hellere vil risikere mit liv frem for isolationen. Jeg husker og kan stadig mærke frygten for berøring og kys, da hiv-krisen var på sit højeste i midten/slutningen af 90’erne. For ikke at tale om frygten for sex. Men jeg gjorde stadig det hele. Der er ingen erstatning for berøring. Når hver dag nærmer sig enden, er fysisk kontakt til forhandling?
COMMISSIONED BY Works & Process at the Guggenheim Museum, New York
MED, INSTRUKTØR, DOP, REDIGERING Pontus Lidberg
BILLEDBEHANDLING Nicolas Perret
MUSIK Angelo Lomelo & Stefan Levin
