Nyheder

Copenhagen International Choreography Competition

Fabio Liberti er udvalgt til Copenhagen International Choreography Competition

Copenhagen International Choreography Competition (CICC) finder sted på Stærekassen fredag d. 29. marts kl. 19.30.

 

CICC blev grundlagt i 2008 og er en af de mest betydningsfulde konkurrencer for koreografer indenfor moderne i dans i Skandinavien. CICC har til formål at fremhæve og opdage nye spirende koreografer indenfor moderne dans.

 

USA turne med Love Songs

Dansk Danseteater drager i marts 2013 på en tre ugers lang turné til USA, hvor kompagniet er inviteret til at gæstedanse på The Kennedy Center i Washington (1. og 2. marts), på The Joyce Theater i New York (11. – 13. marts) og på Tsai Performance Center i Bosten (16. – 17. marts).

Det amerikanske publikum vil blive præsenteret for Tim Rushtons succesforestilling Love Songs, der tog publikum og anmelderne med storm da forestillingen havde premiere på Det Kongelige Teater i 2011.

 

”Dansk Danseteater slog igennem i USA på Jacob’s Pillow I 2004. Vi glæder os meget til at komme tilbage til den amerikanske østkyst, hvor vi har et stort og entusiastisk publikum. Det er altid en fornøjelse at besøge USA” siger Tim Rushton.

 

'Ballerina' nomineret til Bodil

Dansk Danseteaters dansere Ana Sendas og Stefanos Bizas har hovedrollerne i den Bodil-nominerede dramadokumentarfilm 'Ballerina' af Maja Friis. Filmen portrætterer den berømte svenske ballerina Elsa Marianne von Rosens liv og karriere.

Den 66. Bodilprisuddeling løber af stablen den 16. marts 2013 på Bremen Teater, med Mikael Bertelsen som vært. 

 

"Bodil" er kritikernes filmpris, som Filmmedarbejder-foreningen fra 1948 har uddelt til både danske og udenlandske film. Prisen er Danmarks ældste film-pris og er opkaldt efter de to store kvinder i dansk film: Bodil Kjer og Bodil Ipsen.

 

Dansk Danseteater ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår

Dansk Danseteater siger tak for året der gik - og tager et smugkig på de kommende forestillinger og events i det nye år.

2012 har været endnu et fremgangsrigt år for Dansk Danseteater. Her har vores kunstneriske leder Tim Rushton modtaget Bikubens hæderspris, kompagniet blev nomineret til en Reumert for Årets Danseforestilling for ’Love Songs’, og Dansk Danseteaters Ana Sendas blev nomineret i kategorien Årets Danser. Endvidere blev kompagniet nomineret til ’Byens bedste teateroplevelse’ af AOK - og endelig har vores dansere også i 2012 modtaget en lang række priser. 

 

DDTs danser Milou Nuyens tildelt anset legat

Dansk Danseteaters danser Milou Nuyens er blevet tildelt Margot Landers legat fra "Skuespillerforeningen af 1879"

Uddelingen sker 2 gange årligt og blev i denne omgang uddelt ved foreningens julestue 2012 den 9. december på Vartov i København.

 

Senest blev den tidligere solodanser ved den Kgl. Ballet Margrethe Schanne tildelt Margot Landers legat på 10.000 kr. Af tidligere modtagere kan også nævnes Anette Abildgaard, formand for Dansk Danseteaters bestyrelse, Lise la Cour, direktør & kunstnerisk leder af Ballet San Jose School og Anne Marie Vessel Schlüter, fhv. leder af Det Kgl. Teaters Balletskole.

 

Kom og Dans med Dansk Danseteater

Workshopforløb i moderne dans for Unge/Voksne - Øvede (fra 16 år)

For dem der gerne vil arbejde med danserne fra Dansk Danseteater, Danmarks største og mest prisbelønnede moderne dansekompagni. Du kan på egen krop opleve deres forskellige stilarter.

 

Den første workshop starter allerede den 7. januar. Tilmeld dig nu på www.standsogdans.dk 

Alessandro Sousa Pereira, vinder af The Erik Bruhn Prize 2012

Tillykke til Det Kongelige Teater og specielt til en af Dansk Danseteaters dygtige dansere, Alessandro Sousa Pereira.

Det Kongelige Teater skriver: ’Sådan! Den Kongelige Ballet gjorde rent bord, da Erik Bruhn-prisen i nat blev uddelt i The National Ballet of Canada i Toronto. Ida Praetorius og Andreas Kaas tog danseprisen, og for at det ikke skal være løgn, så nappede Alessandro Pereira da også lige koreografi-prisen. Det er aldrig sket før, at ét land har taget alle priserne. Stort tillykke til alle tre – vi er stolte af jer!’

 

Og det er vi også!

The Place – London Contemporary Dance School

Dansk Danseteater har indledt et samarbejde med London Contemporary Dance School's postgraduate kompagni kaldet EDge.

Konkret indeholder samarbejdet en aftale om udveksling af dansepraktikanter, der gennem London Contemporary Dance School får finansieret et praktikophold hos Dansk Danseteater. Samarbejdet indebærer endvidere, at EDge opfører koreografier af Dansk Danseteater, og at disse turnerer i UK.

 

Ny strategisk rammeaftale med kulturministriet

Den 5. nov. underskrev kulturminister Uffe Elbæk og DDT's bestyrelsesformand Anette Abildgaard en ny rammeaftale for perioden 2012-2015.

Den 5. nov indgik Kulturministeriet en ny rammeaftale med syv kulturinstitutioner: Dansk Danseteater, Den Jyske Opera, Det Københavnske Teatersamarbejde, Folketeatret, Odense Teater, Aalborg Teater og Aarhus Teater.

 

Aftalerne lægger vægt på institutionernes strategi og markerer endnu et skridt væk fra detailstyring på Kulturministeriets område.

 

Make up fra M·A·C

Dansk Danseteater har indgået en aftale om et samarbejde med kosmetikvirksomheden M·A·C.

Vi er hos Dansk Danseteater meget glade for, nu at kunne annoncere et samarbejde om kosmetik og stylistvejledning fra M·A·C. 

 

M·A·C er i dag en af verdens førende make up virksomheder. En udvikling, der ved opstarten i 1984 udsprang af et fokus på arbejdet som makeupartister backstage, på catwalken og under fotooptagelser.

 

M·A·C støtter i øjeblikket en række sociale initiatiaver - heriblandt M·A·C Aids Fund - der giver en substantiel støtte til dette arbejde.

 

Sider