Nyheder

Dansk Danseteater søger nye dansere

Danish Dance Theatre is looking for experienced contemporary dancers with a strong technique and good improvisational skills. Therefore we are hosting two rounds of auditions in February and March 2016 respectively.

Danish Dance Theatre auditions

Admission to these auditions is by invitation only!

 

 

Danish Dance Theatre is looking for experienced contemporary dancers with a strong technique and good improvisational skills.

 

Therefore we are hosting two rounds of auditions in February and March 2016 respectively.

 

Dates and deadlines:

 

Love Songs på omfattende Tysklandsturné

Dansk Danseteater drager i resten af november måned på en tre uger lang turné til Tyskland & Schweiz. Her er kompagniet inviteret til at optræde på i alt syv større scener i Lingen, Bad Kissingen, Fulda, Worms, Düren, Schaffhausen og Coesfeld.

Det tyske publikum vil blive præsenteret for Tim Rushtons succesforestilling Love Songs, der tog publikum og anmelderne med storm da forestillingen premierede på Det Kongelige Teater i 2011.

 

Love Songs er en gennemmusikalsk, jazzet forestilling der leger med kærlighedens væsen. En intim, varm og moderne danseforestilling om individets livslange kærlighedsrejse. Caroline Henderson står for det dragende lydtæppe, der består af et bredt udvalg af elskede jazzklassikere som Come Rain or Come Shine, To Lay Me Down og My Funny Valentine. 

 

Dans på ARKEN d. 7. nov. kl 12.30

Dansk Danseteater er stolte og spændte på at danse på kunstmuseet ARKEN i Ishøj d. 7. nov. kl 12.30

Dansk Danseteater skal indgå i udstillingen "Mellem Tårne". Elleve transformatortårne i forskellige størrelser og faconer har invaderet det største og mest dramatiske rum på ARKEN. Her leger kunstnerne Randi & Katrine med perspektiv og størrelsesforhold, forstærker vores sanser og får os til at se med nye øjne på den verden, som vi troede, vi kendte så godt.


Optakt til Stravinskijs Ildfuglen

22. & 23. okt. Den Franske Ambassade: En inspirerende indføring i historien bag Stravinskijs Ildfuglen, Ballet Russes og Tim Rushtons moderne version af det knap 100 år gamle værk, der første gang blev opført i Paris.

Arrangementet er en optakt til Dansk Danseteater, Copenhagen Phil og Republiques kunstneriske samarbejde om, at realisere en fælles nyopførelse af ’Ildfuglen’ – oprindeligt kaldet L'Oiseau de Feu - i forbindelse med 12 forestillinger den 12.-23. jan 2016. Nyopførslen kaldet ’Stravinskijs Ildfuglen’ opføres på Republique og samler flere af de moderne kunstarter i et fælles samarbejde, således som det var traditionen inden for Ballets Russes fra starten af det 20. århundrede.

Kulturnatten: Dans på Hovedbanegården d. 9. oktober

Det er snart kulturnat i København - og i den forbindelse har Dansk Danseteater den fornøjelse at optræde under uret på Københavns Hovedbanegård.

Dansk Danseteaters dansere vil vise gratis uddrag fra succesforestillingen LOVE SONGS af Tim Rushton hver kvarter fra kl 18.00-19.00 på Københavns Hovedbanegård (under uret).

 

Love Songs udforsker kærlighedens væsen. Mens natten bliver til dag, bevæger danserne sig gennem kærlighedens mange facetter: over flirt og den første forelskelse, kærlighedsmøder, kitsch og natclub crusing. Vi møder den generte bænkevarmer, som er forelsket i dansegulvets Don Juan, to mennesker hvis kærlighed er blevet slidt af livets kampe, selvfede scorekarle og forventningsfulde debutanter.

Dansk Danseteater forlænger med Tim Rushton som Kunstnerisk Leder

Dansk Danseteaters kunstneriske leder og koreograf Tim Rushton får fire år mere i stillingen. Kompagniets bestyrelse uddyber genansættelsen med ordene:

"Blandt mange kvalificerede ansøgere til stillingen som Kunstnerisk Leder for Dansk Danseteater har Dansk Danseteater bestyrelse besluttet at genansætte Tim Rushton for en fire-årig periode gældende fra 1. juli 2016 til 1. juli 2020. Bestyrelsen har tillid til, at Tim Rushton kan føre Dansk Danseteater gennem de store udfordringer, som ligger foran os med at flytte til nyt domicil, og at Tim Rushton vil kunne udvikle og løfte Dansk Danseteater til næste niveau. "

 

Ny danser i kompagniet

Til august kan Dansk Danseteater byde velkommen til kompagniets nye danser Katya R. D. Nielsen. Hun er 28 år og er uddannet fra Statens Scenekunstskole i København. Vi har sat hende stævne til en snak om kunstneriske inspirationskilder og livet med den moderne dans.

Første møde med dansen
Jeg var altid været meget betaget af scenerummet, og fik nogle glimt ind i den spændende verden blandt andet via Nordens Hus i Thorshavn, fra jeg var helt lille. Men det var først, da jeg som 16 årig flyttede hjemmefra og startede på efterskole i Oure, at jeg blev præsenteret for dansen og blev ’forelsket’.

 

Kom og dans med Dansk Danseteater

Klasser i moderne dans for unge/voksne - øvede (fra 16 år)

For dem der gerne vil arbejde med Dansk Danseteater, Danmarks største og mest prisbelønnede moderne dansekompagni. Arina Trostyanetskaya, Jason Nelson, Luca Marazia, Maxim-Jo Beck McGosh & Alessandro Sousa Pereira afholder en række workshops i efteråret. Du kan på egen krop opleve deres forskellige stilarter.

 

Den første klasse starter den 01. september 2015. Tilmeld dig nu på www.standsogdans.dk.
K
lasserne er hver tirsdag kl 18-19.30! 

Dansk Danseteater inspirerer andre kunstformer

Flere kunstnere, filmfolk og forfattere har gennem årene interesseret sig for Dansk Danseteater og ladet sig inspirere af kompagniet til deres kunst. Denne gang har kunstmaler Anna Gabriella og krimiforfatterne Øbro og Tornbjerg brugt DDT i deres værker.

Anna Gabriella har i maj måned fulgt Dansk Danseteaters dansere i studiet og malet akvareller live under prøverne til Black Diamond. Det kom der en fin udstilling ud af, som man har kunne opleve i Dansehallernes foyer. 
Derudover er kompagniets berømmede event Copenhagen Summer Dance i Københavns Politigård udgangspunkt for dramaet i Jeanette Øbro og Ole Tornbjergs krimi "Evas Sidste Nat" (2013). Her tager den fortættede fortælling form en sommerdag i august under forestillingen i Politigårdens smukke atriumgård. 

 

Kom til åben prøve på Black Diamond d. 29. april kl 16:30

Onsdag den 29. april er det den internationale Dansens Dag. Det fejrer Dansk Danseteater ved at invitere til åben prøve på Black Diamond.

Det hele foregår på Dansehallernes Store Scene, hvor kompagniets dansere vil øve trin til forestillingen Black Diamond. Efter den åbne prøve arrangerer Dansehallerne asfaltbal på Boblepladsen med DJs, fællesspisning og filmvisning. 


Program for Dansens dag:

 

kl. 16:30 - 17:00 Åben prøve på Dansk Danseteaters med uddrag fra den kommende forestilling Black Diamond / Store Scene (Der er plads til 200 publikummer, som lukkes ind efter først til-mølle-princippet). 

Sider