Dansk Danseteater og Pontus Lidberg præsenterer en ny dansesæson, der blandt andet indholder Lidbergs internationale succesforestilling Sirene og en helt ny helaftensforestilling af den israelske koreograf-komet Roy Assaf samt spændende nationale og internationale turneer.
12. maj 2020
Det er en mærkelig tid, vi lige nu befinder os i, ikke mindst for alle teater-og kunstinstitutioner, men på trods af dette og de mange udskudte forestillinger, har vi glædet os til at kunne dele og præsentere vores kommende dansesæson med jer. Vores nye sæson er nemlig fyldt op til randen. Dels fordi den i forvejen var fyldt helt op med en masse forestillinger og nu grundet Corona, har vi været tvunget til at flytte rundt på nogle forestillinger og udskudt andre til den kommende sæson.