Ny italiensk danser i kompagniet

 

Midt i mellem de grønne bakkede landskaber med høje cypresser, der evigt strækker sig mod solen, de kilometerlange vinmarker, pinjetræernes skyggepletter og lyden af cikadernes brummen slog Dansk Danseteaters nye danser Lucia Pasquini sine folder som barn i en lille toskansk flække. 


Jeg er fra en lille landsby kaldet ”Agliana”, som ligger i midt i Italien. En lille, rolig by omgivet af grønne vinranker og små piazzaer. Min fødeby ligger tæt på Firenze, som er en smuk by fyldt med atmosfære, vin, mad og berusende kunst.


Uddannelsesmæssige krumspring

Den 26 årige Lucia fortæller opmærksomt, gestikulerende og med en levende sydlandsk begejstring om sin baggrund. Den moderne dans kom først senere til at blive hendes levebrød.

 

Inden jeg sprang ud i at uddanne mig som danser, studerede jeg først på DAMS – en Bacheloruddannelse i ”Kunst, Musik og teater” i Firenze, mens jeg i smug drømte om at danse. Italien er mere et land for den klassiske ballet, og moderne dans er derfor ikke en del af vores kultur. Derfor gik der lidt tid inden jeg besluttede mig for at kaste mig ud i moderne dans. Efter nogle år kunne jeg mærke at tiden var inde – så jeg pakkede min taske og tog til Rom for at læse på Dance Art Faculty.


Dansestudier i Bella Roma

I 4 år studerede Lucia moderne dans i romantikken og livsnydernes by nummer ét – Rom. Lucia elsker Rom for byens modsætninger: Rom er historiske monumenter, der folder sig ud omkring Forum Romanum og verdens største amfiteater, Colosseum, hvor gladiatorerne ofrede livet for kejserens gunst, mens tilskuerne fornøjeligt kom med jubelråb. Rom er herskabelige villa-facader i Villa Borghese, og trafikkaos, der ophedet bulder derudaf, men Rom er også fyldt med jazzede bohemebarer, gastronomiske kogekoner og frække gadedrenge, som spiller bold i det gamle arbejderkvarter Trastevere.

 

Jeg har boet i Rom i 4 år – byen er kaotisk med sine mange biler, der dytter og oser. Men Rom er også en by, hvor man altid kan være sikker på at støde ind i en masse skøre mennesker, fortæller Lucia med et smil på læben.


Livet som nyuddannet

Da Lucia havde færdiggjort sin danseuddannelse dansede hun for flere europæiske dansekompagnier bl.a. Hinterland Dance Theatre og koreograferne Mauro Astolfi, Paolo Santili og Natalia Horeca mfl. Men den økonomiske krise lagde sig i mellemtiden som et tungt tæppe over den Italienske kunstscene og lønningerne blev presset nedad. Det resulterede i, at Lucia ikke kunne leve af dansen i hjemlandet, og derfor besluttede hun, som mange andre unge, håbefulde italienere, at rejse væk.


Jeg gik kun til tre optagelsesprøver i London, Amsterdam og København – og i København blev jeg optaget. Jeg kunne ikke være mere lykkelig!


Lucia stryger sig ekstatisk over håret, mens hun ivrigt fortsætter:

 

Det hele er gået enormt stærkt. Jeg kom til København for nogle uger siden. Det har været hektisk at skulle oprette en bakkonto, finde et sted at bo og lære at tale bedre engelsk. Jeg studerer engelsk hver aften, inden jeg går i seng, men jeg synes København er virkelig dejlig. Her er en rar, rolig stemning – modsat Rom. Og jeg elsker lyset her. De lange lyse nætter er fanstatisk smukke. Det har vi slet ikke i Italien.

 

Lucia Pasquini kan opleves for første gang i Copenhagen Summer Dance 2014, der løber af stablen d. 11.-17. august 2014 i Politigården.