Ny danser i kompagniet

 
Til august kan Dansk Danseteater byde velkommen til kompagniets nye danser Katya R. D. Nielsen. Hun er 28 år og er uddannet fra Statens Scenekunstskole i København. Vi har sat hende stævne til en snak om kunstneriske inspirationskilder og livet med den moderne dans.

Første møde med dansen
Jeg var altid været meget betaget af scenerummet, og fik nogle glimt ind i den spændende verden blandt andet via Nordens Hus i Thorshavn, fra jeg var helt lille. Men det var først, da jeg som 16 årig flyttede hjemmefra og startede på efterskole i Oure, at jeg blev præsenteret for dansen og blev ’forelsket’.

 

Opvækst i Thorshavn
Jeg er opvokset i Thorshavn på Færøerne omgivet af Nordatlantisk hav og fjelde. Jeg startede meget sent med at danse, da mulighederne for dans på Færøerne er særdeles begrænsede. Men jeg fik bevæget mig til musik som elite rytmegymnast, hvilket var et godt grundlag, da jeg som 16 årig startede med formel danseundervisning. Med en matematisk studenterhue fra Oure Gymnasium valgte jeg så ’dansevejen’ og dimitterede efter 4 lærerige år fra Den Danske Scenekunstskole i København i 2011.

 

Kunstneriske inspirationskilder
Jeg synes, at der mange skønne mennesker og inspirationskilder i danseverdenen af både ny og nostalgisk karakter. Jeg så f.eks. i april måned The Woman House af Andreas Constantinou, som var et yderst morsomt værk, der også satte spørgsmålstegn, og her i maj måned så jeg for første gang Black Diamond af Tim Rushton, som var en meget inspirerende oplevelse, hvor min danseglæde virkelig blev vakt. Min teenage forelskelse i klassikeren Petite Mort af Jiri Kylian med Mozarts pianomusik holder for evigt. Danske Kitt Johnson er helt vildt sej og glemmer aldrig hendes kræfter i Rankefod. På youtube elsker jeg at se belgiske Jan Martens duet Sweat Baby Sweat, og jeg håber, at jeg en dag får lov til at se den i virkeligheden. Derudover kommer jeg ikke udenom Sharon Eyal lækre house beat, Christel Pites flotte gruppeeffekter, Tina Tarpgaard interaktioner, Edhems Jesenkovis religøse toner, William Forsythes improvisationer, Ohad Naharins cool underspillede eksplosivitet, Peeping Toms historiefortælling, Jan Fabres provokationer, The Mobs skæve leg med enhjørninger, Pina Bausch for hendes evigt stærkt gribende univers og dertil mange mange flere.

 

Kort sagt føler jeg, at alt er muligt med den moderne dans. Den giver mig fuld udfoldelsesmulighed, og den kan være banebrydende, røre en til tårer, stille spørgsmålstegn, imponere, provokere, fascinere, få en til at grine og nogle gange alt på en gang.

 

En milepæl
Jeg synes, at det er svært kun at vælge ET værk, som har gjort indtryk på mig. Jeg har oplevet mange gode værker, og en af de gode oplevelser var da det israelske Batsheva Dance Company optrådte i København med værket ”Mamootot” af Ohad Naharin. Den oplevelse og så at være i studie med kompagniet efterfølgende og lære danseteknikken gaga var en slags milepæl for mig og min dans. Det er allerede cirka 6 år siden, og nu har den israelske gaga-dans gennemstrømmet hele danseverden, og er blevet mainstream i den moderne danseverden. Men dengang var det noget helt nyt og specielt for mig, og som jeg stadig bruger i dag.

 

Nye spændende udfordringer i DDT
Jeg tror, at jeg glæder mig mest til at arbejde med så fantastiske dygtige kollegaer og til at blive inspireret af dem. Især kan jeg lide duet/parterings arbejde, og ser frem til dette form for samarbejde. Derudover glæder mig også meget til at se, hvad sæson 2015/16 har at byde på med nye værker som ”Stravinskijs Ildfuglen” af Tim Rushton. I det hele taget bliver alt nyt for mig: Nye kollegaer, nye trin og ny inspiration. Det kan kun blive overvældende og godt! 

 

Man kan opleve Katya for første gang på scenen sammen med Dansk Danseteaters dansere til COPENHAGEN SUMMER DANCE fra d. 10.-16. august i Københavns Politigård