Ekstraforestillinger til Ildfuglen blev revet væk

 
Efterspørgslen på billetter til Tim Rushton moderne version af klassikeren Stravinskijs Ildfuglen med musik af Copenhagen Phils 70 mand store orkester har været så stor, at vi den 23. december for anden gang oprettede to nye forestillinger. Og i denne uge måtte vi for tredje gang melde ALT udsolgt.

Spilleperiode 12.-23. Januar 2016

 

Når Dansk Danseteater, Republique og Copenhagens Phils moderne version af mesterværket Stravinskijs Ildfuglen på tirsdag d. 12. jan. får premiere på Teater Republiques Store Scene er alle billetterne på forhånd revet væk.  Forestillingen har siden billetterne blev frigivet gået som varmt brød, og derfor har de tre institutioner besluttet at prolongere med ekstraforestillinger hele tre gange.  Alle billetter blev allerede en måned inden premieren udsolgt– og i går blev de sidste ekstrabilletter købt. 


Stadig billetter til Ildfuglen på Danmarksturnéen

Til dem som gik forgæves kan vi oplyse om, at der stadig er billetter til den tilpassede turnéversion af Ildfuglen (uden orkester), som drager ud i det danske land fra d. 25. jan – 1. april med forestillinger i 29 byer.  Læs mere om turnéen og bestil billetter her: http://www.danskdanseteater.dk/forestillinger/ildfuglen 

  

Om efterspøgslen siger koreograf og kunstnerisk leder Tim Rushton:


"Det er fuldstændig utroligt, at vi endnu engang kan melde alt udsolgt, og det er vi selvfølgelig utrolig stolte over, men det betyder selvfølgelig ikke, at vi bare hviler på laurbærrene. Det er klart, at denne enorme interesse i høj grad motivere os alle sammen til at skabe en fantastisk forestilling for publikum, hvor prologen, dansen og live-orkesteret får taget til at lette. Og netop det stærke samarbejde mellem de tre institutioner er vi overbeviste om må være en af de medvirkende årsager til billetsuccesen. ”

 


Medvirkende:

Koreograf: Tim Rushton
Musik: Stravinskijs Ildfuglen opført af CPH Phils 70 mand store symfoniorkester
Komponist: Igor Stravinskij
Dirigent: Stefan Asbury
Instruktør på Ouverturen: Martin Tulinius
Scenografi: Johan Kølkjær
Videodesign: Martin Tulinius og Michael Bing
Kostumer: Åsa Gjersted
Dramaturg: Csongor Szabo
Lysdesign: Jacob Bjerregaard