DDT optræder til H. M. Dronningens 75-års fødselsdag

 
Dansk Danseteater er blevet inviteret til at danse til H. M. Dronningens 75-års fødselsdag torsdag den 16. april 2015 på Københavns Rådhus. Et arrangement kompagniet er yderst stolte og glade for at være en del af.
Københavns Kommune fejrer Hendes Majestæt Dronningens 75-års fødselsdag torsdag den 16. april 2015 kl. 13.00. I Rådhushallen vil Dansk Danseteater optræde akkompagneret af Københavns Kommunes Musikskole ved Zapolski Strygerne og MGK-Jazztrio samt Københavns Kommunes Skoleorkester, alle dirigeret af dirigent Jonas Viggo Pedersen, musikskoleleder Ebbe Lund Nielsen og Alexandre Zapolski.

Dansk Danseteater vil på dagen optræde med to duetter, hvoraf den ene er et uddrag fra forestillingen Love Songs, mens den anden en ny duet skabt af kompagniets koreograf Tim Rushton.


UDDRAG I (Duet fra forestillingen LOVE SONGS)
til musik af MGK-Jazzkvartet v. Ebbe Lund Nielsen 
Koreografi af kunstnerisk leder Tim Rushton med dansere fra Dansk Danseteater. Uddraget er fra den Reumertnominerede danseforestilling Love Songs, som premiererede på Det Kongelige Teaters Gamle Scene i 2011. Love Songs er en moderne danseforestilling, der udforsker og leger med kærlighedens væsen. I en forventningsfuld stemning bevæger danserne sig gennem kærlighedens mange facetter: fra flirt og den første forelskelse over jalousi, elskovstagfat og natklubcruising, mens natten går over i dag. Dette uddrag danses af Maxim-Jo Beck McGosh og Fabio Liberti.


UDDRAG II (March fra Romeo og Juliet) 
til musik af kammerkoret Zapolski Strygerne 
Koreografi af Dansk Danseteaters kunstnerisk leder Tim Rushton med dansere fra Dansk Danseteater. Denne pas de deux tager udgangspunkt i en traditionelt hofdans tilført et mere moderne udtryk. Uddraget danses af Arina Trostyanetskaya og Jernej Bizjak. Kostumerne er designet af skræddermester og kostumedesigner Kenth Fredin, som oprindeligt skabte dem til Rushtons fusionsballet Askepot på Det Kongelige Teater i 2008. 

 

Læs mere her