Dansk Danseteater søger ny forretningsfører med gode ledelseskompetencer og stort politisk netværk

7. maj 2020

Da Dansk Danseteaters nuværende forretningsfører har valgt at gå på pension, søger vi nu en ny forretningsfører med en stærk forretningsmæssig profil samt et omfattende personligt netværk inden for det politiske Danmark og de store fonde. Vi forventer, at vores nye forretningsfører har gode administrative og kommunikative evner og dokumenteret ledelseserfaring. Du vil som vores nye forretningsfører blive daglig leder af de ikke-kunstneriske funktioner og arbejder tæt sammen med kompagniets kunstneriske leder. 

 

Dansk Danseteater er Danmarks førende moderne dansekompagni med domicil på Operaen i København. Udover forestillinger i København turnerer kompagniet såvel national som international med ca. 60 forestillinger om året. Dansk Danseteater et professionelt drevet kompagni, som er på finansloven og modtager ca. 12.5 millioner kr i årlig driftsbevilling og har en totalomsætning på ca. 18 millioner kr. Kompagniet har 20 medarbejdere heraf 10 internationale dansere.

 

Vi forventer, at du som vores nye forretningsfører fortsat kan sikre professional økonomisk ledelse af kompagniet inden for Rammeaftalen med Kulturministeriet og driftsbevillingen. Du skal som forretningsfører sammen med den kunstneriske leder sikre udvikling af kompagniet via samarbejder og længerevarende fondsaftaler. 


Hovedopgaver:
Som forretningsfører refererer du til den kunstneriske leder med følgende overordnede ansvarsområder:

 

  • Overordnet ledelse af produktionen, PR- marketing og fundraising
  • Overholdelse af Rammeaftalen med Kulturministeriet og medansvarlig for strategisk udvikling af kompagniet
  • Overordnet planlægning og implementering af nye tiltag i tæt samarbejde med den kunstneriske leder
  • Økonomistyring, budgetter og regnskaber
  • Implementering af nyt planlægningssystem
  • Kontraktansvarlig – HR samt samarbejdsaftaler inklusiv internationale co-produktionsaftaler
  • Løbende kontakt med beslutningstagere I det politiske system samt med de væsentligste fonde 


Kvalifikationer:

Du skal som vores nye forretningsfører have en stærk forretningsmæssig profil og gerne en erhvervsmæssig uddannelse fra CBS samt erfaring med ledelse af en mellemstor, gerne kunstnerisk organisation eller en større festival. Som vores nye forretningsfører skal du have et stort relevant nationalt netværk og dokumenteret erfaring med professionel økonomistyring samt erhvervsjura. Erfaring med det danske kulturpolitiske støttesystem er ligeledes væsentlig. 


Øvrige kvalifikationer:


  • Erfaring med økonomistyring fra en mellemstor institution/virksomhed
  • Erfaring med at drive processer
  • Struktureret med sans for detaljer
  • Superbruger i Officepakken, specielt Excel
  • Gerne erfaring med implementering af nye it-systemter
  • Stærk kommunikator, proaktiv og passioneret
  • Gode ledelses, samarbejds- og forhandlingsevner
  • Interesse for moderne dans og/eller kunst

             

Sprog:
Flydende på dansk og engelsk. Dansk Danseteater er en international kulturinstitution, og der arbejdes til dagligt på dansk såvel som engelsk.


Løn og ansættelsesforhold:
Aftales afhængig af kvalifikationer og erfaring.


Ansættelsestidspunkt:
15. august 2020


Ansøgningsfrist:
8. juni 2020

 

Ansøgningen skal indeholde relevante bilag, såsom kopi af eksamensbeviser og cv samt en oversigt over personligt relevant netværk. Ansøgningsprocessen kan indeholde tests og cases.

 

Send din ansøgning til grazia@danskdanseteater.dk.

Alle ansøgninger vil blive behandlet fortroligt.


Du er velkommen til at kontakte:
Kunstnerisk leder Pontus Lidberg på pontus@danskdanseteater.dk eller
Forretningsfører Anne-Kari Ravn på anne-kari@danskdanseteater.dk


Links:
Dansk Danseteaters Rammeaftale 2018 -20 & årsregnskab HER