Dansk Danseteater i stort Kina fremstød

 
I november måned 2013 turnéer Dansk Danseteater for 4. gang til Kina, hvilket sker med kompagniets hidtil største fremstød i landet. Her optræder DDT på Kinas mest anderkendte teaterscener i Shanghai, Beijing og Wuxi. Dansk Danseteater er ydermere en del af programmet på den internationalt velrenommerede 'Shanghai International Arts Festival'.

Første stop på efterårets turné er Wuxi, hvor vi optræder på Wuxi Grand Theatre, der regnes blandt verdens 100 væsentligste arkitektoniske mesterværker. Læs mere her


Næste stop er Shanghai, hvor Dansk Danseteater opfører Love Songs på det der i år er den femtende ’Shanghai International Arts Festival’.  Festivalen er internationalt anderkendt, og kuraterer et program med internationalt toneangivende dansekompagnier som: Beijing Dance Theatre, Cloud Gate fra Taiwan, Les Ballets de Monte Carlo og Switzerland Lausanne Bejart Ballet.

 

Sidste ben af denne Kina-turné tager kompagniet til Beijings 'National Centre of performing arts', der med sine 2.398 pladser er et ikon for den kinesiske scenekunst.

 

  • 10. november kl. 19:30, Wuxi Grand Theatre at Dajuyuan Rd, Binhu District, WUXI. Læs mere her
  • 12. & 13. november kl. 19:30, Shanghai Yihai Theatre/Shanghai Art Theatre. Læs mere her
  • 16. & 17. november kl. 19.30, National Centre of the Performing Arts, No.2 West Chang'an Avenue, Xicheng District, Beijing. Læs mere her