Dansk Danseteater: Curtain Call sæson 2014/2015

 
Tirsdag den 17. juni kl. 17.00 slår Dansk Danseteater dørene op til Studie 7 i Dansehallerne for at give alle interesserede et sjældent indblik i kompagniets virke og værker.

Her vil vi give en personlig introduktion ved kunstnerisk leder og koreograf, Tim Rushton samt dansere fra kompagniet, der fortæller om deres dagligdag som professionelle dansere. Derefter opfører danserne eksklusive uddrag af forestillinger i den kommende sæson 2014/2015.

Arrangementet er gratis, men husk at tilmelde dig og medbring billet!

Programmet til Dansk Danseteaters Curtain Call sæson 2014/2015 ser således ud: 

 

  • Koreograf og kunstneriske leder Tim Rushton byder velkommen.
  • To af kompagniets dansere, Alessandro Sousa Pereira og Fabio Liberti, fortæller om den kommende forestilling, Carmina Burana
  • Danserne giver et unikt blik ned i det kreative maskinrum bag skabelsen af professionel danseforestilling.
  • Ca. 15 minutters live-uddrag fra den kommende sæsons forestillinger
  • En forfriskning og tak for besøget

 

Curtain Call: Tirsdag den 17. juni kl. 17.00 – 17.45 i studie 7. (Dansehallerne 2. sal. Pasteursvej 14 )

Varighed: Ca. 45 min
Entre: Gratis

 

Gratis billetter fås ved tilmelding her:
http://www.eventbrite.com/e/curtain-call-dansk-danseteater-tickets-11708443269

 

Vi glæder os til at jer!

 

 

DANSK DANSETEATER SÆSON 2014/2015

Dansk Danseteater kommer vidt omkring i den nye sæson med forestillinger for både store og små i indland og udland. To premierer af Tim Rushton og danserne selv, en Danmarksturné, en verdensturné, en succesfuld genopsætning for børn og, ikke mindst, det store 10års-jubilæum for Copenhagen Summer Dance.

 

 

  • COPENHAGEN SUMMER DANCE - 10 ÅRS JUBILÆUM
    Københavns Politigård 11.-17.august 2014

    Copenhagen Summer Dance byder for tiende år i træk på skønne oplevelser inden for moderne dans og ballet. Sommersuccesen fejres traditionen tro i de stemningsfulde rammer i Københavns Politigård under åben himmel. Alle forestillinger er gratis - efter ”først til mølle”-princippet (der kan købes pladsreservation for 60 kr. + gebyr). 

    Læs mere om Copenhagen Summer Dance

 

 

  • NORDIC SUMMER DANCE
    Vitaberg-parken i Stockholm 21. august 2014

    For fjerde år i træk er Dansk Danseteater inviteret med for at opføre uddrag af programmet fra Copenhagen Summer Dance på den svenske pendant i Stockholm, ’Parkteatern i Vitabarg-parken’ - en folkekær udendørs-event med intet mindre end 72 år på bagen!

    Læes mere om Nordic Summer Dance

     

     

  • THE DIARY OF A MADMAN
    Dansehallerne 9. September – 5. december 2014

    Dansk Danseteaters koreograf og kunstneriske leder Tim Rushton udforsker performancegenren sammen med danseren Csongor Szabo i en både morsom, grotesk og rørende kropslig monolog.

    Læs mere om Diary of a Madman

 

 

  • DEN RØDE BALLON
    Dansehallerne 13.-17. oktober 2014

    Dansk Danseteater gentager succesen med forestillingen for de 4-10årige baseret på én af de største franske klassikere fra børnelitteraturens verden. DEN RØDE BALLON bliver i år opført af Tivolis børneballetskole, som giver en lille ”pretalk” i børnehøjde inden forestillingen.

    Læs mere om Den røde ballon

 

 

  • CARMINA BURANA
    Danmarksturné i januar 2015 og i Dansehallerne 15.-24. januar 2015

    Tim Rushton tager sammen med Dansk Danseteater for anden gang udfordringen op med komponisten Carl Orffs populære kor- og orkesterværk over den omfattende samling af middelalderlyrik, Carmina Burana.

    Læs mere om Carmina Burana

 

 

  • BLACK DIAMOND
    Dansehallerne 7.–16. maj 2015

    Med den internationale satsning BLACK DIAMOND har Tim Rushton og kompagniets dansere sammen formet et futuristisk billedunivers med knivskarp grafisk æstetik, scenebilleder, geometriske former og mytologiske undertoner samt musik af Alexander Balanescu, Philip Glass og beatkongen Trentemøller.

    Læs mere om Black Diamond

 

  • BLACK DIAMOND på verdensturné

    Efter en fremragende premieremåned i Danmark, tager Dansk Danseteater allerede BLACK DIAMOND til udlandet i maj 2014. Efter en tur til Vilnius og i Riga, vises Black Diamond senere på sæsonen i både Tyskland, Polen, Bangkok, Korea, Kina, Norge, samt ikke mindst, Australien. Sidst, men ikke mindst, tager Dansk Danseteater hele vejen Down Under med BLACK DIAMOND og rammer Australien i slutningen af sæson 2014/15. Og så ses vi igen på den anden side! – hvis ikke af kloden, så af sommeren.

    Du kan altid følge kompagniet med rundt i verden via Facebook og Instagram.

 

 

Tilmelding til Curtain Call senest d. 10. juni her
http://www.eventbrite.com/e/curtain-call-dansk-danseteater-tickets-11708443269