'Ballerina' nomineret til Bodil

 
Dansk Danseteaters dansere Ana Sendas og Stefanos Bizas har hovedrollerne i den Bodil-nominerede dramadokumentarfilm 'Ballerina' af Maja Friis. Filmen portrætterer den berømte svenske ballerina Elsa Marianne von Rosens liv og karriere.

Den 66. Bodilprisuddeling løber af stablen den 16. marts 2013 på Bremen Teater, med Mikael Bertelsen som vært. 

 

"Bodil" er kritikernes filmpris, som Filmmedarbejder-foreningen fra 1948 har uddelt til både danske og udenlandske film. Prisen er Danmarks ældste film-pris og er opkaldt efter de to store kvinder i dansk film: Bodil Kjer og Bodil Ipsen.

 

Den Bodil-nominerede dokumentar 'Ballerina' af Maja Friis sammenstykker gennem nye koreografier - danset af Dansk Danseteaters Ana Sendas og Stefanos Bizas samt den svenske danser Jonathan D. Sikell - en fortælling, der bygger på Elsa Marianne von Rosens's autobiografi "Inte bara en dans på Rosor" og et unikt arkivmateriale af den store danser. 


Dokumentaren indeholder bl.a. klip med den nu 90 årige kvinde, hvorved der samlet set gives et enestående indblik i legenden og danserens dybt passionerede relation til dansen - en passion der har været omdrejningspunktet i hele hendes liv - men også stjal en del af det. 

 

Læs mere om årets Bodil nomineringer her

 

Billetter kan købes via Billetlugen.dk. Prisen er 500 d.kr.

 

NB.: Prisuddelingsshowet vil formentlig blive transmitteret på en Viasat kanal, men dette er d.d. ikke endeligt programsat. Læs mere her

 

Original titel: Ballerina

Engelsk titel: Ballerina

Dansere: Ana Sendas, Jonathan D. Sikell, Stefanos Bizas

Cinematographer: Brian Curt Petersen

Musik: Martin Dirkov

Lyd design: Lars Halvorsen

Additional cinematographer: Matilda Mester

Instruktør: Maja Friis

Producent: Mille Haynes