Kompagniets historie
”Kunsten er at få det svære til at se let ud, og Nyt Dansk Danseteater kan den kunst. Som tilskuer bliver man ikke mindet om sliddet bag legen, men desto mere om alvoren bag den, det som dansen udtrykker, det som bevæger sig i og imellem mennesker. Hvad der sker på scenen skal helst minde om hvad der sker i en selv eller ligefrem få det til at ske, bevæge og sætte i gang. (..) Der sker noget - ikke kun på scenen.”
Villy Sørensen, ved Nyt Dansk Danseteater's 10-års jubilæum i 1991
Dansk Danseteater blev stiftet i 1981 som ’Nyt Dansk Danseteater’ af koreograf og pioner Randi Patterson i samarbejde med Anette Abildgaard, Ingrid Buchholtz, Mikala Barnekow og snart efter Warren Spears til. Denne entusiastiske gruppe af koreografer førte en passioneret kamp for at gøre den moderne dans til en af kulturlivets væsentligste aktører. Og man må konstatere, at kompagniet, der i dag står som det største og mest prisbelønnede moderne kompagni i Danmark, markant har bidraget til at sætte dansen på det kulturelle landkort.
Tv: Nyt Dansk Danseteater ca 1983. Hele kompagniet på turné. Fotograf ukendt.Th:Tango. 1981. Koreografi: Anette Abildgaard. Dansere: Mikala Barnekow, Randi Patterson, Warren Spears, Anette Abildgaard, Ingrid Buchholtz. Foto: Jakob Mydtskov
I dag er man indenfor de fleste brancher klar over, at der på én gang både skal tænkes globalt og lokalt. Men allerede fra det moderne dansemiljøs opståen i Danmark i 1970’erne/1980’erne var mange af initiativtagerne fra udlandet – fortrinsvis de nordiske lande, USA og England. Det var da ofte kutyme, at kompagnierne blev opkaldt efter de kunstneriske initiativtagere, så den globale påvirkning var evident i miljøet. Også det der dengang hed Nyt Dansk Danseteater, havde en forløber i ’Patterson Project’, der blev etableret allerede i 79.
Som Randi Pattersons selv formulerede det, var grundtanken med 'Nyt Dansk Danseteater' fra udgangspunktet, følgende:
”Jeg synes, det er vigtigt, at dansen handler om det, der foregår i samfundet, og som vitalt optager vor tids mennesker (…) i stedet for at betragte dans som virkelighedsflugt.”
Allerede fra begyndelsen af 80'erne lykkedes det for kompagniet at skabe store dansebegivenheder i København: I Saltlageret og Boulevarden i 82/83, på Bellevue Teatret i '84 med 'En Gudedrøm' - resultatet af et spændende samarbejde mellem NDDT, forfatteren Villy Sørensen, Bazaar, komponisten Anders Koppel og billedhuggeren Bjørn Nørgaard.
Sidenhen kan nævnes 'Carmina Burana' i Cirkusbygningen, 'Black & White' på Østre Gasværk, 'Skagen' på Falkoner Teatret og 'Speranza' på Østre Gasværk. Altsammen dansebegivenheder som blev overværet af 4-5000 mennesker.
Det moderne dansemiljø var i 1990’erne fortsat koncentreret om København, men i Aarhus og Odense kom der nu flere projekter og forestillinger til. Fra starten lagde NDDT stor vægt på turnéaktiviteten. Det er et fokus kompagniet har fastholdt, og i dag turnerer Dansk Danseteater over hele Danmark med 20-30 opførelser. Og det er ikke kun de større byer som Århus og Odense, kompagniet når ud til. Turnéen strækker sig fra Hjørring i nord til Flensborg i syd, Esbjerg i vest og Bornholm i øst.
Andre historiske punktnedslag
I 1994 havde kompagniets daværende kunstneriske leder Warren Spears urpremiere på ’Tanne’ – inspireret af Karen Blixens liv - på Dansescenen i København med musik af Fuzzy og scenografi af Lin Utzon. Forestillingen forblev på Nyt Dansk Danseteaters repertoire til sommeren '95 med i alt 55 opførelser i København, en landsdækkende turné og senere gæstespil i Tyskland og England. Balletten blev genopsat i efteråret '97 som gæstespil i Australien i forbindelse med Kulturministeriets fremstød 'Denmark meets Australia'. I 1998 koreograferede Anette Abildgaard 'Det nye spil om Enhver', baseret på en idé af Klaus Rifbjerg. Ultimo 1998 trådte Warren Spears ud af kompagniet pga. sygdom, hvorefter Poul Richard Pedersen indtrådte i ledelsen. I perioden 1999-2000 fungerede daværende bestyrelsesmedlem Sorella Englund som kunstnerisk rådgiver for kompagniet.
I den mellemliggende periode flyttede kompagniet fra Meinunsgade til Guldbergsgade, hvor NDDT ved den engelskfødte danser og koreograf Tim Rushtons start i 2001 begyndte at arbejde med et fast kompagni af fuldtidsansatte dansere. I 2005 flyttede Dansk Danseteater til Folketeatret med egen scene på Hippodromen, og 4 år senere til Dansehallerne på Carlsberg. I 1917 flyttede Dansk Danseteater til sin nuværende residens i Operaen på Holmen, hvor kompagniet to måneder årligt har eksklusiv adgang til at præsentere forestillinger på Takkelloftet. Derudover indgår kompagniet også i et samarbejde med Det Kgl. Teater vedr. forestillinger på Det Kgl. Teaters Gamle Scene og på Skuespilhusets Store Scene.
Tim Rushton var i perioden 2001-2018 kompagniets kunstneriske leder og chefkoreograf. Han blev nomineret 11 gange til prisen for årets bedste danseforestilling - kaldet årets Reumert - og modtog Årets Reumerti 1999 for "Busy Being Blue", i 2005 for "Kridt", i 2006 for "Requiem" samt i 2008 for "Labyrint". I 2010 modtog Dansk Danseteater Årets Reumert for bedste danseforestilling for 'Frost' koreograferet af Tina Tarpgaard. En periode der også indeholdt en lang række kunstneriske samarbejder med fx: Michael Kvium, Itzik Galili, Tina Tarpgaard/Recoil, Copenhagen Phil, Concerto Copenhagen, Ars Nova Copenhagen, Athelas SInfonietta Copenhagen, Radioens Underholdningsorkester, Caroline Henderson, Edhem Jesenkovic, Tero Saarinen, Kim Brandstrup, Andre Mesquita, Martin Tulinius, Rambert, The Place m.fl.
En rød tråd i den kunstneriske vision frem til i dag
Under Tim Rushtons ledelse fra 2001-2018 blev kompagniet konsolideret, kom på finansloven samt opnåede betydelig international anerkendelse og prishæder. I 2017 flyttede kompagniet fra Dansehallerne I Carlsberg-byen til Operaen på Holmen, hvor kompagniet I dag har fast scene på Takkelloftet, kontorer og studier. Flytningen blev en milepæl for kompagniet og en blåstempling af Dansk Danseteater, som Danmarks nationale dansekompagni indenfor moderne dans. I 2018 tiltrådte koreografen Pontus Lidberg som ny kunstnerisk leder, og han har formået at løfte kompagniet til nye højder med forestillinger på de mest prominente scener og festivaler i Danmark og internationalt. Repertoiret spænder i dag fra større sceneproduktioner på bl.a. Det Kgl. Teater og produktioner på Takkelloftet - til Københavnereventen open-air festivalen Copenhagen Summer Dance på Ofelia Plads samt turneer bredt internationalt og nationalt.
Tv: Skagen. 1990. Koreografi: Warren Spears. Danser: Cecilia Eliasson. Foto: David Amzallag. Th: Kridt. 2005. Koreografi: Tim Rushton. Dansere Kenneth Carlson, Anna-Sappho Polychronopoulou. Vandt årets Reumert i 2005 som årets danseforestilling. Foto: Henrik Stenberg
En del af Dansk Danseteaters succes gennem årene kan med henvisning til Villy Sørensens citat forklares med kompagniets bevidste arbejde med at opfylde publikums eksistentielle forventninger. Altså et bevidst fokus på publikums behov for identifikation og selvrealisering via deres kulturforbrug. Dansk Daneteater forsøger derfor – som en videreførsel af denne kunstneriske vision og ønsket om inspirere og at føre publikum til nye og spændende erkendelser. Så der sker noget – ikke kun på scenen.
Som Pontus Lidberg udtrykker det:
"Mit håb er at overraske, engagere og tage vores publikum på nye rejser gennem spændende kunstoplevelser. og tværfaglige samarbejde."
Mere viden
Læs mere i online-arkivet udfærdiget af Poul Richard Pedersen, som var en del af kompagniets administration fra 1983-2002. Læs mere her: Nyt Dansk Danseteater 1979-2001
Gyldendals opslagsværk 'Den Store Danske' skriver om Dansk Danseteater her
Ordene Nyt Dansk Danseteater findes endog i 'Den Danske Ordbog'. Læs mere her
Dansk Danseteaters tidligere opsætninger:
Siren, 2019 (Cuba, Italien, New York, Azerbaijan), Koreografi: Pontus Lidberg
Generator, 2018, Koreografi: Edhem Jesenkovic, Sebastian Kloborg, Alessandro Sousa Pereira
Don't leave me alone, 2018, Koreografi: Wubkje Kuindersma, Stephen Shropshire, Didy Veldmans
Vals, 2017, Koreografi: Marco Moreau, Stephen Shropshire
Chopin Danser, 2017. Koreografi: Tim Rushton
Stravinskijs Ildfuglen, 2016, Koreografi: Tim Rushton
Black Diamond (repremiere), 2015. Koreografi: Tim Rushton
Carmina Burana, 2015. Koreografi: Tim Rushton
The Diary of a Madman, 2014. Koreografi: Tim Rushton og Csongor Szabó
Black Diamond, 2014. Koreografi: Tim Rushton
Den Røde Ballon, 2014. Koreografi: Tim Rushton
Copenhagen Summer Dance, 2014. Koreografi: Tim Rushton m.fl.
Stormen 2014. Koreografi: Tim Rushton
Love Songs (repremiere), 2013.Koreografi: Tim Rushton
Den Røde Ballon, 2013. Koreografi: Tim Rushton
Rød, 2013. Koreografi: Tim Rushton
Nordic Summer Dance, 2013. Koreografi: Tim Rushton m.fl.
Copenhagen Summer Dance, 2013. Koreografi: Tim Rushton m.fl.
Le Sacre du Printemps, 2013. Koreografi: Tim Rushton.
Copenhagen Summer Dance, 2012. Koreografi: Tim Rushton m.fl.
Spring Dance, 2012. Koreografi: Tim Rushton m.fl.
Monolith, 2012. Koreografi: Tim Rushton m.fl.
Rhapsody, 2012. Koreografi: Tim Rushton og Kim Brandstrup
Spring Dance, 2011. Koreografi: Tim Rushton m.fl.
Copenhagen Summer Dance, 2011. Koreografi: Tim Rushton m.fl.
Love Songs, 2011. Koreografi: Tim Rushton
Frost (repremiere), 2011. Koreografi: Tina Tapgaard
Frost (repremiere), 2010. Koreografi: Tina Tapgaard
Copenhagen Summer Dance, 2010. Koreografi: Tim Rushton m.fl.
Spring Dance, 2010. Koreografi: Tim Rushton m.fl.
Frost, 2009. Koreografi: Tina Tapgaard
Copenhagen Summer Dance, 2009. Koreografi: Tim Rushton m.fl.
Spring Dance, 2009. Koreografi: Tim Rushton m.fl.
Animal Park, 2009. Koreografi: Tim Rushton
Askepot, 2008. Koreografi: Tim Rushton
Labyrint, 2008. Koreografi: Tim Rushton
Passion, 2008. Koreografi: Tim Rushton
Copenhagen Summer Dance, 2007. Koreografi: Tim Rushton m.fl.
Passion, 2007. Koreografi: Tim Rushton
Confessions, 2006. Koreografi: Tim Rushton & Martin Tulinius.
Copenhagen Summer Dance, 2006. Koreografi: Tim Rushton m.fl.
Hip Nordic, 2005. Koreografi: Helena Franzén, Susanna Leinonen, Pernille Bønkan Kvam, Jens Bjerregaard.
Kridt, 2005. Koreografi:Tim Rushton
Silent Steps, 2005. Koreografi: Tim Rushton
Copenhagen Summer Dance, 2005. Koreografi: Tim Rushton
Blow Up, 2004. Koreografi: Tim Rushton
Copenhagen Summer Dance, 2004. Koreografi: Tim Rushton m.fl.
Ballet uden filter, 2004. Koreografi: Tim Rushton
Graffiti, 2004. Koreografi: Tim Rushton
Napoli - den nye by, 2003. Koreografi: Tim Rushton
[4], 2003. Koreografi: Tim Rushton
Shift, 2002. Koreografi: Tim Rushton
Working Man, 2002. Koreografi: Tim Rushton
Jonas og Hvalen, 2001. Koreografi: Tim Rushton
Shadowland, 2001. Koreografi: Tim Rushton
Peer Gynt, 2001. Koreografi: Jo Strømgren
Ene - ikke alene - AnsigtStræk, 2000
Ene - ikke alene - Ikke alene, 2000
Ene - ikke alene - Vanishing Points, 2000
Zenit / C'est moi, 2000. Koreografi: Tim Rushton og Sofie Christiansen
Zenit / 3 ud af…, 2000. Koreografi: Tim Rushton og Sofie Christiansen
Edderkoppekvindens Kys, 1999. Koreografi: Kenneth Kreutzmann
Tøbrud / Ottepel, 1999. Koreografi: Sabine Dahrendorf og Alfonso Ordóñez
Milne - Portræt af en forfatter, 1998. Koreografi: Warren Spears
Uden Titel, 1997. Koreografi: Camilla Stage
Variations no. 2, 1997. Koreografi: Milton Myers
Variations no. 1, 1997. Koreografi: Milton Myers
Ekko, 1997. Koreografi: Dorte Persson
Det nye spil om Enhver, 1997. Koreografi: Anette Abildgaard
Short Pieces, 1996. Koreografi: Warren Spears
Dex - En jazzodyssey, 1996. Koreografi: Warren Spears
4 Women Only, 1995. Koreografi: Bill Holmberg
Homeless, 1995. Koreografi: Rami Bee'er
Loops, 1995. Koreografi: Rami Be'er
MCMVC, 1995. Koreografi: Warren Spears
Worshipping Icons, 1995. Koreografi: Warren Spears
Petrusjka, 1995. Koreografi: Jormi Uotinen
Tanne, 1994. Koreografi: Warren Spears
Stravinsky, 1993. Koreografi: Warren Spears
Wunderbaum, 1993. Koreografi: Anette Abildgaard
Jomfru i Fugleham, 1991. Koreografi: Jan Grønbech Thomsen
Elverskud, 1991. Koreografi:Anette Abildgaard
Harpens Kraft, 1991. Koreografi: Warren Spears
Speranza, 1991. Koreografi: Anette Abildgaard
Faust, 1991. Koreografi: Warren Spears
Quarrtsiluni, 1990. Koreografi: Anette Abildgaard
Skagen, 1990. Koreografi: Warren Spears
Morels Opfindelse, 1989. Koreografi: Anette Abildgaard
Black, 1989. Koreografi: Warren Spears
Den Sidste Vals, 1988. Koreografi: Warren Spears
Broken Window, 1988. Koreografi: Jorma Uotinen
Ildfuglen, 1987. Koreografi: Anette Abildgaard og Warren Spears
Terzetto, 1987. Koreografi: Ingrid Buchholtz
Carmina Burana, 1987. Koreografi: Warren Spears
Mellem To Evigheder, 1987. Koreografi: Randi Patterson
Sol og Måne, 1986. Koreografi: Anette Abildgaard
Blænding, 1986. . Koreografi: Ingrid Buchholtz
En dag, Tre Mænd og Scener om Døden, 1985. Koreografi: Warren Spears
Tariqat, 1985. Koreografi: Randi Patterson
Pousse-Cafés, 1985.Koreografi: Randi Patterson
Mellemrum, 1985. Koreografi: Anette Abildgaard
En Gudedrøm, 1984. Koreografi: Randi Patterson og Warren Spears
Mandala, 1983. Koreografi: Randi Patterson
Ophold på Jorden, 1983. Koreografi: Anette Abildgaard og Ingrid Buchholtz
The Exciles, 1983. Koreografi: Warren Spears
Empty Dreams, 1983. Koreografi: Warren Spears
Trekant, 1982. Koreografi: Randi Patterson, Anette Abildgaard og Tommy Håkansson
I et øjeblik, 1982. Koreografi: Randi Patterson
Knudsen Variationer, 1982. Koreografi: Warren Spears
Drevet, 1982. Koreografi: Warren Spears
Søgen, 1982. Koreografi: Stephen Fant
Skrøbeligt Daggry, 1981. Koreografi: Randi Patterson
Fire Sange, 1981. Koreografi: Randi Patterson
Skulpturpark, 1981. Koreografi: Warren Spears
Tango, 1981. Koreografi: Anette Abildgaard
Suiten, 1980. Koreografi: Randi Patterson
Stærk-Svag, 1980. Koreografi: Randi Patterson
Septemberdanse, 1980. Koreografi: Randi Patterson
Sort-Hvid, 1980. Koreografi: Randi Patterson