TWO LIONS AND A CASTLE - DK TURNÉ

TWO LIONS AND A CASTLE - DK TURNÉ

20. september - 13. marts 2022

Covid-19 pasCovid-19 pas og mundbind 
Der er ikke længere krav om at fremvise Coronapas eller bære mundbind. 


Smittestop app
Hent smittestop app'en. Vi anbefaler, at du downloader og aktiverer Smittestop app'en hvis du ikke allerede har den. Hent den på https://smittestop.dk/. Vi anbefaler publikum at komme i god tid, så vi undgår for lange køer op til forestillingsstart. 

 

Generelle forholdsregler
Derudover iværksætter vi en række forholdsregler, som støtter op om de generelle anbefalinger vedr. hygiejne, fysisk afstand, mv. Myndighedernes anbefalinger opdateres løbende, og vi vil til enhver tid følge alle gældende regler og anbefalinger. Vi sørger selvfølgelig for grundig rengøring og adgang til håndsprit.


I tilfælde af sygdom

Det er vigtigt, at man bliver hjemme, hvis man føler sig syg eller har symptomer på sygdom. Det er derfor også muligt at få refunderet sine billetter, hvis man er syg eller af anden årsag ikke har lyst til at komme i teatret alligevel. Vi ombytter dine billetter op til en time inden forestillingsstart. Læs mere om det HER

 

Refusion af billetter
Såfremt publikummer har købt billet til en forestilling, der bliver aflyst grundet Covid19, vil vedkommende selvfølgelig få fuld refusion af billetkøbet. 

EN HÅNDFULD SKÆVE EKSISTENSER, EN DESPERAT HAVFRUE, KVINDER I SLOW MOTION GALOP & SKØRE SANGE. MØD ÉN AF ISRAELS MEST FREMTRÆDENDE KOREOGRAFER PÅ TURNE I HELE LANDET.


Groteske karakterer på scenen
Hvordan skaber man stor kunst? Et ultimativt og storslået show, der får publikum til at dåne af ren og skær lykkerus? Og hvad med alt det, der bliver sorteret fra i processen? Disse spørgsmål bliver taget under kærlig behandling af koreografen Roy Assaf, som er en mester i at forene det vanvittige med det alvorlige. I forestillingen møder vi en række vidt forskellige skøre skæbner, og snart tegner der sig et potpourri af små satiriske nedslag inspireret af kunstnerens iver efter at skabe det ”perfekte show”. 


Israel som nøgle til forståelse  
Roy Assaf har tidligere skabt værker for nogle af de mest indflydelsesrige spillesteder i verden, bl.a. Batsheva Dance Company i Tel Aviv og Baryshnikov Arts Center i New York. Hans forestillinger har et stærkt teatralsk præg, et effektfuldt fysisk udtryk og en naturlig indlevelse, hvilket alt sammen har gjort ham til en af Israels mest efterspurgte koreografer. Netop hans israelske baggrund er en nøgle til forståelse af ham som koreograf. Israel er et af de førende lande indenfor moderne dans, som i 1990’erne blomstrede, ikke mindst takket være internationalt kendte koreografer som Ohad Naharin, der udviklede bevægelsessproget Gaga, tillige med Itzik Galili og Rami Be’er. Senere fulgte Roy Assaf og dansen i Israel og er i dag verdenskendt for at være både umiddelbar, fysisk perfektioneret, modig, sensuel og suggestiv. Adjektiver som også kommer til udtryk i Roy Assafs værker.

 

En intuitiv og fantasifuld koreograf
Roy Assafs arbejdstilgang er intuitiv, hvilket betyder at hans værker bliver til som en udveksling mellem ham som koreograf og danserne. Denne udveksling er værkets force og en metode, som er kendetegnende ved hans kreative og kunstneriske proces. I mødet mellem dansere og koreograf skal der etableres en tillid, som er altafgørende i udvekslingen af kreative ideer. Ideer, der ofte er relateret til menneskelige relationer, nærvær og indre kampe. Roy Assaf beskriver selv dansen som et ’filter’ for hans egen indre verden. Det er netop disse menneskelige grundvilkår,  der er centrale i Assafs værker. Han har I tidligere værker beskæftiget sig med svære emner som politisk undertrykkelse, køn, krig og diskrimination – som regel med en humoristisk krog – så værket bliver et skævt blik på samfundsdebatten.

 

Tak for den generøse fondsstøtte: William Demant Fonden og Beckett Fondens


Koreografi: Roy Assaf 

Dansere og medskabere: Dansk Danseteater 

Scenografi: Raphael Frisenvænge Solholm og Roy Assaf 
Lysdesign: Raphael Frisenvænge Solholm  
Kostumedesign: Maria Ipsen og Roy Assaf 

Koreografisk assistance: Avshalom Latucha and Ariel Cecelia Freedman 

Music produktion, redigering & lyddesign: Mikkel Larsen, LAK Studios
Musik: Mikkel Larsen, LAK Studios, Danish folk songs, "Tamechom" by Kristin Bjerkestrand

Ord: Roy Assaf, Jessica Lyall, Ariel Freedman 

Inspiration til tekst: Ohad Zehavi, "An Invitation to Perform", Bezalel Journal of Visual and Material Culture 1 (2014) 
Tekst "Joe the mermaid": Emilie Leriche, Lucas Threefoot, Lukas Hartvig-Møller, Edward Pearce, Jessica Lyall, Roy Assaf 

 

Sted & tider: 

20.09.21 - Næstved Teater

22.09.21 - Vordingborg Teater

23.09.21 - Roskilde Teater

28.09.21 - BaltoppenLIVE

29.09.21 - Kuturhus Trommen, Hørsholm

01.10.21 - Randers Teater

05.10.21 - Rønne Teater

07.10.21 - Slagelse Teater

08.11.21 - Det Musiske Hus, Frederikshavn

22.02.22 - Kolding Teater

23.02.22 - Sønderborg Teater

24.02.22 - Slesvighus, Tyskland

03.03.22 - Fredericia Teater

07.03.22 - Aalborg Teater

08.03.22 - Aalborg Teater

12.03.22 - Teater Momentum, Odense

13.03.22 - Teater Momentum, Odense

14.03.22 - Helsingør Teater

ca. 1 time
Varierer