LOVE SONGS - Moderne dans i Coesfeld

LOVE SONGS - Moderne dans i Coesfeld

moderne dans, dansk danseteater, ballet, kunst, moderne kunst, klassisk musik
Foto: Bjarke Ørsted  

Love Songs i Coesfeld, Tyskland


- Dans i verdensklasse med Dansk Danseteater. Den firedobbelte Reumertvinder og koreograf Tim Rushton er tilbage med succesforestillingen Love Songs, der spillede for udsolgte huse i 2011. 

 

Tim Rushtons Love Songs er en gennemmusikalsk, jazzet forestilling der leger med kærlighedens væsen. En intim, varm og moderne danseforestilling om individets livslange kærlighedsrejse. Caroline Henderson står for det dragende lydtæppe, der består af et bredt udvalg af elskede jazzklassikere som Come Rain or Come Shine, To Lay Me Down og My Funny Valentine.

 

En forførende sammensmeltning af jazz, romantik og dans, som såvel publikum som anmeldere var vilde med. Oplev Dansk Danseteaters internationale dansere danse til de skønne jazzklassikere. 

 

Politikens anmelder Monna Dithmer gav sjældne seks hjerter og begrundede blandt andet med ordene:

 

 

’Love Songs’ er en powercocktail med superækvilibristiske dansere on the loose. Lige til at få låget til at lette. Som en af de gamle Tuborgreklamer lød: ’Natten er sort som guld’.

 

Weekendavisens Majbrit Hjelmsbo skrev:

 

"Rushtons Love Songs er en hyldest til det romantiske møde. Skildret underholdende og ligetil, men i en hvirvlende, swingende, hæsblæsende og akrobatisk koreografi, der demonstrerer, at Dansk Danseteaters dansere er helt i verdensklasse.” 

 

 

LOVE SONGS

Koreografi: Tim Rushton 
Musik: Caroline Henderson og band (indspillet)
Lysdesign: Jacob Bjerregaard
Kostumedesign: Charlotte Østergaard
Dansere: Dansk Danseteaters internationale dansere 

 

Sted & tider: 

Love Songs
Coesfeld, Tyskland
27. november 2015 kl. 20.00.

60 min. uden pause
-
Berlingske
”..hold da op, hvor det swingede på Gamle Scene"
     
Politiken, Love Songs
En total forførende cocktail
      
Flensborg Avis
"Du giver dem fem hjerter!« blev der beordret fra flere tilskuere. Og gerne: Anmelderen er enig!"