KENTAUR INTERNATIONAL TURNÉ

KENTAUR INTERNATIONAL TURNÉ

2020/2021

-ET TANKEVÆKKENDE MØDE MELLEM DANSERE OG KUNSTIG INTELLIGENS

 

Ni dansere og én maskine sættes i stævne i et moderne danseværk. Den nyskabende forestilling er en ambitiøs kunstnerisk satsning præsenteret af Dansk Danseteater, Den Kongelige Ballet, Festival Oriente-Occidente i Italien og Théâtre National de Chaillot. En forestilling, der undersøger de menneskelige konsekvenser ved kunstig intelligens og teknologiens magt.

 

Dansk Danseteaters dansere går sammen på scenen med den kunstige intelligens i den helt nye forestilling, Kentaur. Kentaur er Dansk Danseteaters kunstneriske leder og koreografen Pontus Lidbergs første store nationale moderne danseproduktion. Værket er opkaldt efter Kentauren – et fabeldyr kendt fra den græske mytologi – halvt menneske og halvt hest. Men en kentaur er også et begreb, man anvender, når computerteknologi benyttes til at opgradere et menneskes egenskaber.


Pontus Lidberg er netop kendt for at skabe banebrydende moderne danseforestillinger med et snert af magisk realisme, hvor menneskelige følelser er omdrejningspunktet. I dette værk udforsker han vores menneskelighed i mødet med den kunstige intelligens ”David”. Den højteknologiske danseforestilling er udviklet i samarbejde med Cecilie Waagner Falkenstrøm, kunstner, som arbejder med kunstig intelligens, samt Ryoji Ikeda, Japans førende elektroniske komponist og videokunstner.


Kunstig intelligens som medskaber og medspiller

I forestillingen opstår et møde mellem Pontus Lidbergs poetiske danseunivers og en nyudviklet kunstig intelligens (AI). Den kunstige intelligens, kaldet David, er skræddersyet til forestillingen og vil interagere live med danserne på scenen. Den vil påvirke tilblivelsen af værket på forskellig vis og er blevet fodret med data om græske tragedier, hvilket den kan udvikle helt nye plot ud fra. Det betyder, at forestillingerne vil være forskellige fra gang til gang. David vil komme med forslag til koreografisk komposition dannet ud fra flere forskellige dataset blandt andet planeters bevægelser i universet, fugle der flyver i formationer og ikke mindst bevægelsesmateriale indsamlet ved, at dansere har haft sensorer på.  Samtidig er David også en karakter i selve forestillingen, der kan simulere samvittighed, følelser og intentioner.

 

Menneske vs. Maskine

Moderne teknologi er allestedsnærværende i vores samfund og er både et yderst aktuelt tema og en reel medspiller i forestillingen. Vi bliver dagligt eksponeret for reklamer på de sociale medier, der med målrettede algoritmer kan skræddersy indhold specifikt til os. For Pontus Lidberg er det vitalt, at dans beskæftiger sig med samtidens og fremtidens problematikker, og den kunstige intelligens er uden tvivl kommet for at blive. Forestillingen stiller spørgsmålet om, hvorvidt den kunstige intelligens i fremtiden vil være i stand til at misbruge os? Og hvilke konsekvenser det i så fald vil få for vores medmenneskelighed. Vil det kræve, at vi udvikler os til en hybrid – en kentaur?

 

KENTAUR bliver til i et samarbejde mellem Dansk Danseteater, Den Kongelige Ballet, Festival Oriente-Occidente i Italien og Théâtre National de Chaillot i Paris. Forestillingen har premiere på Festival Oriente Occidente i begyndelsen af september 2020. 


DET KUNSTNERISKE HOLD:

Choreography: Pontus Lidberg
Artificial Intelligence installation: Cecilie Waagner Falkenstrøm

Audio and Visual Design: Ryoji Ikeda
Computer Programming for Visuals: Tomonaga Tokuyama
Light Design: Raphael Frisenvænge Solholm
Costume Design: Rachel Quarmby-Spadaccini
Dramaturge: Adrian Guo Silver
Music: Franz Schubert, Ryoji Ikeda, Giacomo Puccini   
Computer Programming for AI: ARTificial Mind & Technical University of Denmark - DTU Compute Department (Cecilie WF, Asbjørn O, Asbjørn KN, Thomas MJ and Teeratorn K).

Development: The Center for Ballet and the Arts at New York University
Co-production: Danish Dance Theatre co-produced with Oriente Occidente, Théâtre National de Chaillot and The Royal Danish Theatre

 

Tak for den generøse fondstøtte:

Augustinusfonden, Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat, William Demant Fonden, Knud Højgaards Fond, Beckett-Fonden, Jyllands-Postens Fond 

 

INTERNATIONAL TURNÈPLAN:

September 3-4, 2020, 8.30 pm
Teatro Zandonai, Festival Oriente Occidente, Rovereto, Italy


September 29, 7.30pm
Wolfsburg, Germany


January 29 and 30 
Théâtre National de Chaillot, Paris


February 3, 2021

Arcachon (France), Théâtre Olympia

 


Sted & tider: 

September 3-4, 2020,
Teatro Zandonai, Festival Oriente Occidente, Rovereto, Italy 

September 29, 
Wolfsburg, Germany

 

 
1 hour
-