GENERATOR/CHOIR

GENERATOR/CHOIR

9-12. juni Takkelloftet

CHOIR -  et værk af den konceptstærke koreograf Marie Topp, der er kendt for at udfordre dansens konventioner

 

Dette års GENERATOR byder på et helt nye værk af den danske koreograf Marie Topp, der blandt andet er udvalgt til Statens Kunstfonds talentprogram ’Den Unge Kunstneriske Elite’.

 

Marie Topp er kendt for sin evne til at stimulere publikums forestillingsevne og fantasi gennem bevægelse, lys og lyd. Hendes værker udgår fra et præcist koncept med det formål at lede publikum ind i hyperkoncentrede tilstande, hvor betragteren udfordres. Fx reflekterede hun kritisk over, hvordan vores sansning, herunder synets betydning og blikkets magt, påvirkes af sociale og politiske strukturer i værket LIAISONS. I THE VISIBLE EFFECTS OF FORCE udforskede hun derimod begrebet kraft i samspil med fire blæsende ventilatorer. Marie Topps koreografiske praksis kredser om det feministiske potentiale, der ligger i at arbejde med kroppen samt at give plads til de erfaringer, der ligger uden for sproget.

 

Dansk Danseteater glæder sig til dette samarbejde med Marie Topp, der i den grad udfordrer teatrets traditionelle rammer.

 

GENERATOR –Choreographic Fellowship
Kompagniets flerårige satsning GENERATOR er en kurateret aften, hvor en eller flere, fremadstormende koreografer får mulighed for at skabe samtidsværker i samarbejde med kompagniets dansere. På den måde får talenterne mulighed for både at udvikle deres kunstneriske idéer og individuelle koreografiske stil. 

 

 

Koreograf: Marie Topp
Dansere: Dansk Danseteaters dansere
Lydkunstner: Julia Giertz 

Lysdesign: Mårten K Axelsson


Sted & tider: 


9.-12. Juni 2020 kl 20:00

Operaens Takkeloft / Det Kgl. Teater

 

1 time
140,- - 210,-