GENERATOR - LAST DANCES

GENERATOR - LAST DANCES

10- 11 juli Wanås Kunst

 

Den amerikanske of prisvindende nye talentkoreograf Rachel Tess er den anden halvdel af vores Generator- talent-program, og hun har skabt et værk specielt til musser og kunstgalerier. 


Last Dances er en fire timer long-duration danseforestilling skabt til museer og kunstgallerier af koreograf Rachel Tess med Dansk Daneteaters dansere, hvor publikum er velkommen til at blive, så længe de har lyst. Forestillingen er iscenesat som ”den sidste dans danserne nogensinde kommer til at danse” og udfolder sig som en udforskning af hver enkel dansers individuelle følsomhed og dansepraksis. Værket viser både det personlige og professionelle i en fysisk udfoldelse, i form af dansernes individuelle udtryk, som de har udviklet gennem deres arbejde i et moderne dansekompagni og placerer det i en ny kontekst uden for den traditionelle scenekunstramme. 


Dansernes personlige rejse bidrager til et fælles narrativ, der inddrager de forbipasserende beskuere, dem der vælger at blive, og dem der vender tilbage for anden gang. Danserne vil veksle mellem at performe og dele rollen som observatør med publikum og er på den måde en konstant vekslen mellem at udføre, udveksle fysisk tilstedeværelse og observation. De vil sammen med publikum være vidne til og opføre deres ”sidste dans”. 


Rachel Tess ønsker at skabe et  intimt rum, der hvor vi ikke altid bliver tilbudt det.  Med  LAST  DANCES  forsøger hun at udfordre publikums konventioner og rutiner, når de besøger et museum eller et kunstgalleri, hvor de ellers måske blot ville være tilbøjelige til at browse og passere hurtigt igennem. Publikum vil kunne opleve både soloer af enkelte dansere, men også et overvældende virvar af bevægelse og koreografi, når danserne sammen transformerer rummet. 


GENERATOR –Choreographic Fellowship

Kompagniets flerårige satsning GENERATOR er en kurateret aften, hvor en eller flere, fremadstormende koreografer får mulighed for at skabe samtidsværker i samarbejde med kompagniets dansere. På den måde får talenterne mulighed for både at udvikle deres kunstneriske idéer og individuelle koreografiske stil. 


KREDITERING:

Koreograf: Rachel Tess
Dansere: Dansk Danseteater 

Sted & tider: 


10-11 juli, 2020 

Wanås Kunst

 

4 timer
140,- - 210,-