CARMINA BURANA - MODERNE DANS I DANSEHALLERNE

CARMINA BURANA - MODERNE DANS I DANSEHALLERNE

Foto: Henrik Stenberg 

Carmina Burana

 

– En eksplosiv, moderne danseforestilling

 

Dansk Danseteaters forestilling Carmina Burana danses til Carl Orffs eviggyldige, musikalske storværk af samme navn. Koreografien er skabt af kompagniets to prisbelønnede og anmelderoste, unge koreografer: brasilianske Alessandro Sousa Periera og italienske Fabio Liberti.
Dansk Danseteaters 'Carmina Burana' bliver en danseforestilling bestående af to dele, hvor koreograferne har ladet sig inspirere af middelalderens underfundige fabler og fortællinger om sort magi, hoffets pomp og pragt og gadens galninge.  


Fængende og storslået musik

Carmina Burana er en moderne klassiker inden for symfonisk musik og titlen vil klinge velkendt hos mange. Værket blev komponeret af tyskeren Carl Orff i 1936 og er baseret på samfundssatiriske vers og kærlighedsviser fra middelalderen. Ved at udsætte de krasse tekster for massive rytmer og smældende korstemmer, skabte Carl Orff et af det 20. århundredes mest populære musikværker – et værk, der selv i dag kan blæse selv den mest klippefaste musikkender omkuld.


Hofliv og galehus

I Fabio Libertis koreografi møder vi messende nonner, trippende tjenestefolk og hoffet, der med mørkmalede øjne og flæsekraver lever livet på godt og ondt. Det hele danses og formidles med et forfriskende strejf af både humor og ironi.  Koreograf Alessandro Sousa Pereira har på samme vis ladet sig inspirere af middelalderlivet, men i hans del udspiller dansen sig på gårdspladsen, hvor omstrejfende fattigfolk med krumme fingre og ængstelige blikke strejfer omkring.

Alt i alt indeholder Carmina Burana som orkesterværk en række musikalske og alment menneskelige historier, der er oplagte at videreudvikle til en moderne og legesyg danseforestilling, som både hylder musikken og dansen, de gejstlige og de gale, kærligheden og de jordiske glæder!

 

”Efter 14 år som kunstnerisk leder og koreograf i Dansk Danseteater giver jeg nu stafetten videre til to af kompagniets yngre koreografiske talenter. De tilfører virkelig Carl Orffs musik en ungdommelig vildskab og energi, og jeg glæder mig til at se det færdige værk. Jeg må sige, at det tegner godt. ” – Tim Rushton, Kunstnerisk leder og Koreograf 

 

Gratis forestillingsintroduktion ½ time før

Få et indblik i arbejdsprocessen og intentionerne bag forestillingen, samt Dansk Danseteater som kunstnerisk arbejdsplads. Introduktionen varer ca et kvarter og starter ½ time før - hhv. kl 19.30-19.45 v. forestillingsstart kl. 20, og kl 16.30-16.45 v. forestillingsstart kl. 17.      

 

Gratis garderobe

Dansk Danseteater tilbyder i forbindelse med Carmina Burana i Dansehallerne gratis garderobe til vore gæster. 

 

Teatermenu fra Cafe Elefanten

I anledningen af Dansk Danseteaters opsætning af Carmina Burana tilbyder Café Elefanten en teatermenú, bestående af et glas cava og deres tapasmenu. (Normalpris for Cava + tapasmenu 205,-). Specialtilbud  kr. 175,-

 

Se menuen her og reserver bord her (Vi anbefaler, at der bestilles bord!). NB.: Husk i forbindelse med bordreservation til dette tilbud, at tilføje tilbudskoden ’Teatertilbud’ i kommentarfeltet.

 

Koreografi: Alessandro Sousa Pereira & Fabio Liberti 
Musik: Carl Orff
Kostumer: Åsa Gjersted
Lys Design:
 Jacob Bjerregaard 

Medvirkende: Danserne fra Dansk Danseteater 

Varighed: 1 time & 20 min (20 min pause) 

Sted & tider: 

Dansehallerne

 

15.-16. samt 22.-24. januar 2015 kl. 20:00
fredag d. 23, lørdage 17. og 24. januar 2015 kl. 17:00

ca. 1 time
210 kr. (Ung: 140 kr.)
Berlingske
Syv superdygtige dansere i Dansehallerne (..)et yderst stemningsfuldt værk fyldt med groteske, skrøbelige og sælsomme skikkelser
    
XQ28
en aften med eksplosiv musik og dans i højt gear
    
Børsen
Sjældent er Carl Orffs storværk "Carmina Burana" blevet tolket med så eksplosiv, sanselig og ikke mindst humoristisk en vinkling som i det her tilfælde.
     
Magasinet KBH
..en tankevækkende oplevelse med delikate overraskelser og imponerende moves. Med fremragende dansere fra den internationale trup, der over de næste par måneder spinner det vilde skæbnehjul i resten af landet
    
DANS Tidningen
Helt otroligt kul
Terpsichore
Carmina Burana, har fået nyt liv i en humoristisk, stemningsfuld danseforestilling (..) Kort fortalt minder forestillingen publikum om, at vi alle er lige skrøbelige og tåbelige i vores søgen efter lykke, uanset samfundsstatus og udgangspunkt.