BLACK DIAMOND - Moderne dans i Helsingborg
BLACK DIAMOND - Moderne dans i Helsingborg

- Et anmelderost danseværk af den 4-dobbelte Reumertvinder Tim Rushton.
Futuristiske & visuelle verdener
Med den internationale satsning BLACK DIAMOND har Tim Rushton skabt et konceptuelt og futuristisk billedunivers, hvor fokus ligger på æstetik, scenebilleder og geometriske former. Værket havde verdenspremiere sidste år og drog efterfølgende ud på en omfattende verdensturné med forestillinger i Kina, Thailand, Sydkorea, Norge, Litauen, Polen mfl.
En musisk fremtidsfortælling
Til lyden af komponisten Alexander Balanescu, beatkongen Trentemøller & musikeren Philip Glass skabes der små lommer af lyd, der spænder vidt: Fra tempofyldte elektroniske beats til mere lyrisk romantiske klangbunde. Netop dette fragmenterede lydtapet danner rammen om Rushtons fremtidsunivers, hvor han har udforsket temaerne flok og individ, lys og mørke, perception og sansebedrag.
Black Diamond er et samarbejde mellem Dansk Danseteater og danske og internationale samarbejdspartnere.
Info:
Koncept & Koreografi: Tim Rushton
Indspillet Musik: Trentemøller, Balanescu Quartet, Philip Glass, m.fl
Medvirkende: Dansk Danseteaters Dansere
Lysdesign: Jacob Bjerregaard
Scenografi: Johan Kølkjær
Kostume Design: Charlotte Østergaard
Black Diamond
Helsingborg
21. april 2016 kl 20