DK / EN

DK / EN

Forestilling

IKAROS

21.-24. OKTOBER 2022 · SKUESPILHUSET, STORE SCENE

Køb billet

En queer-fortolking af den berømte myte

Mange kender myten om Ikaros – den unge mand, der flyver for højt og styrter i døden. I denne forestilling trækker koreograf Pontus Lidberg på historierne om Daedelus, mesteropfinderen, der forsøger at undslippe labyrinten på Kreta med sin søn, Ikaros, ved at bygge vinger og flyve bort. Lidberg fornyer det arketypiske far/søn-forhold fra den græske mytologi og forvandler den til en moderne fortælling set ud fra et queer-perspektiv. Forestillingen er sidste del af en trilogi, inspireret af liminale væsener i græsk mytologi, der er fanget i paradokset om at være både menneske og ikke-menneske, og samtidig hverken eller. For menneskelig til at være dyr, men ikke menneskelig nok til at blive accepteret som menneske. Et væsen, der lever uden for samfundets grænser. De første to dele af trilogien, Sirene (2018) og Kentaur (2020), handlede om liminale væsner, der var født som halvt menneske, halvt dyr. Ikaros, derimod, er inspireret af en ung mand, der ikke var født som et liminal-væsen, men som døde som et.

CREDITS OG INFORMATIONER

MEDVIRKENDE Dansk Danseteaters dansere
KOREOGRAFI/INSTRUKTION
Pontus Lidberg
DRAMATURG  Adrian Guo Silver
KOSTUME DESIGN Rachel Quarmby-Spadaccini
SCENOGRAFI OG LYSDESIGN Raphael Frisenvænge Solholm
MUSIK Stefan Levin
IKON BILLEDE: Clément Legrand
VARIGHED 1 time uden pause

PONTUS LIDBERG

Pontus Lidberg, modtager af John Simon Guggenheim Fellowship (2019), er Dansk Danseteaters kunstneriske leder. Han er en anmelderrost koreograf, en visionær kunstner og filmskaber opvokset i Stockholm, Sverige. Lidberg er uddannet danser ved The Royal Swedish Ballet School og har derudover en MFA i Contemporary Performing Arts fra Göteborgs Universitet. Som koreograf har Lidberg skabt værker til toneangivende ballet– og dansekompagnier, bl.a. New York City Ballet, Paris Opera Ballet, Vienna State Ballet, Martha Graham Dance Company, Les Ballets de Monte-Carlo, Royal Swedish Ballet, Le Ballet du Grand Théâtre de Genève, Balletboyz, Beijing Dance Theatre, Morphoses og sit eget tidligere kompagni ’Pontus Lidberg Dance’. Lidberg er også kendt for sine dansefilm, og værket The Rain modtog adskillige priser. The New York Times beskrev filmen som: ”Uforglemmelig. The Rain illustrerer, at dans på film er noget ganske andet end på en scene.” Hans film Labyrinth Within vandt ”Best picture” på Dance on Camera Festivalen i 2012. Hans seneste film Written on Water havde premiere i 2021, hvor den blev vist på International Festival of Films on Art (FIFA) I Canada og Dance on Camera Festivalen i New York samt Cinemateket i København.