tilbage  
Mathias Friis-Hansens musik fra Labyrint og Enigma er udgivet
 

I marts 2010 udgav Mathias Friis-Hansen en CD med musikken fra to danseforestillinger – ”Enigma” og Labyrint”, begge af Tim Rushton og Dansk Danseteater. 

Musikken er komponeret og udført af Mathias Friis-Hansen som med blandingen af slagtøj, klassiske instrumenter og electronica skaber et drømmende og fantasifuldt lydunivers. 

Samarbejdet mellem Mathias Friis-Hansen og Tim Rushton startede i begyndelsen af 2008 med tre skræddersyede kompositioner, elektroniske soundscapes, som indgik i Dansk Danseteaters store multimedieforestilling ”Labyrint” på K2 i København med premiere i maj 2008. 

Det succesfulde samarbejde fortsatte i 2009 med skabelsen af forestillingen ”Enigma” hvor Mathias Friis-Hansens kompositioner blev sat sammen med satser af J.S. Bachs suiter for solocello. I februar 2010 var der repremiere på en ny og kortere version af ”Enigma”, hvor lydsiden udelukkende består af Mathias Friis-Hansens musik. Forestillingen var på Danmarksturné i vinter og i dette forår skal ”Enigma” på turné i i bl.a. USA.

Hør interview med Mathias Friis-Hansen og tre titler fra albummet - fra DR P2 programmet Lyt til Nyt

Download musikken på iTunes

Se mere om Mathias Friis-Hansen, der dagligt spiller i Det Kgl. Kapel, i slagtøjstrioen Pace og i ensemblet Athelas

Oplev Mathias Friis-Hansen med Pace ved Dansk Danseteaters open air events: Spring Dance på Carlsberg" på 4 lørdage i foråret