tilbage  
Labyrint vinder Årets Reumert 2009
 
Søndag aften var over 1.100 feststemte gæster i Det Kongelige Teater, Gamle Scene, til den 11. udgave af Årets Reumert, scenekunstens store årlige prisuddeling herhjemme. Årets prisuddeling havde et fokus på dans og ballet, da den netop aftrådte kongelige solodanser Silja Schandorff modtog Bikubens Hæderspris 2009 på kr. 300.000. Tim Rushton og Dansk Danseteater modtag endnu engang juryens pris for Årets Danseforestilling. Denne gang for Labyrint der spillede på K2 i maj/juni 2008 med mange positive anmeldelser og publikumsreaktioner. Labyrint var nomineret sammen med Hot Hot Hot danset af Den Kongelige Ballet og Palle Granhøjs W[doubleyou] – UNDERTOWN. 

Se mere om Labyrint 

Se mere om Årets Reumert 2009