Interview med kompagniets nye australske danser, Jessica Lyall

"At blive en del af Dansk Danseteater er anden gang jeg lægger min tåspidssko på hylden"

Interview med Dansk Danseteaters nye, 26 årige australske top-danser, Jessica Lyall

 

Tidlig passion for dansefaget

Hvordan begyndte din passion for dansen?

 

“Allerede som 3-årig elskede jeg at bruge min krop, og min mor fik mig derfor til at gå til ballet- og gymnastikundervisning. Det var en god måde at få brugt en masse energi - og jeg blev med det samme facineret af balletten. Da jeg fyldte syv år blev det mere seriøst, og jeg var nødt til at vælge, hvad jeg ville fokusere på, da både balletten og gymnastikken blev mere tidskrævende. Jeg endte med at vælge balletten, fordi jeg elsker at stå på en scene. Da jeg var 14 år var jeg overbevidst om, at jeg ville leve af dansen - og at jeg ville danse i Europa"
 

 

Kunst i generne

Kommer du fra en kreativ familie?

 

“Min søster danser flamingo på et hobbyplan. Hun optræder til forskellige dinner shows i Sydney. For hende er det bare en passion og en fritidsinteresse, som hun er rigtig dygtig til, men til daglig studerer hun til havbiolog. Min bror er meget sporty og akademisk, men han har valgt at uddanne sig til skuespiller. Så på en måde kan man vel godt sige, at vi er en kunstnerisk familie. Min mor er også kreativ, men som profession, er hun børnehaveklasselærer. Min far er en af de klogeste mennesker jeg kender, og han arbejder som civil ingeniør."  

 

Jiří Kylián har betydet alt

Hvornår og hvordan blev du interesseret i moderne dans?

 

"Jeg startede med at danse ballet som 3-årig. Min bedstemor dansede som ung, og derfor tog hun mig ofte med til balletforestillinger i operahuset i Sydney. Et år var der et tredobbelt program med værker af den tjekkiske koreograf Jiří Kylián, og jeg tror, at det var en af de første gange jeg oplevede moderne dans på en scene. Jeg var fuldstændig bjergtaget - og jeg kan huske, at jeg tænkte, "hvad er det her"? Selvom jeg elskede ballet, så fik denne forestilling mig til at tænke, "hvor arbejder denne mand? Og hvordan kan jeg lave mere af den slags dans"? Jeg var vel omkring 11 år på det tidspunkt - og oplevelsen var medvirkende til, at jeg senere valgte at uddanne mig i Europa."

 

Ballet studier på Rambert i London
Hvorfor endte du på Rambert School of Ballet and Contemporary Dance?

 

“Da jeg var 17 år gammel forlod jeg Australien for at studere på Rambert School of Ballet and Contemporary Dance. Det var på en måde første gang jeg aktivt valgte, at jeg ville beskæftige mig med moderne dans. På Rambert blev jeg undervist i både ballet og moderne dans, så jeg havde mulighed for at udvikle begge dele. Det gode ved at studere på Rambert er, at de også har akademiske fag, og jeg fik derfor mulighed for at tage en bachelor i performancekunst. Jeg kunne rigtig godt lidt at arbejde mere teoretisk - og jeg skrev min baceloropgave indenfor et dansevidenskabt emne. Jeg undersøgte, hvordan billedsprog kan påvirke din kropsforståelse og din fysologi. Det var rigtig fedt at bruge mit hoved på en ny måde - og lære at se på dans i et nyt perspektiv. Jeg tror, det er sundt at vise, at du er i stand til at beskæftige dig med noget som ikke er dans."     


Danseeventyr i Madrid
Hvad skete dig efter du var færdiguddannet?

 

“Efter endt uddannelse tog jeg til Spanien for at blive en del af Compañia Nacional de Danza. Kompagniets audition lå en uge efter jeg blev færdig på Rambert - og de valgte at tage mig med ombord. Efter kort tid blev jeg forfremmet til solist, hvilket var rigtig stort.  Jeg var en del kompagniet i 6 år, og jeg fik mulighed for at være med i en masse interessante forestillinger og projekter. Jeg lagde på en måde mine tåspidssko på hylden i det øjeblik, jeg blev en del af et moderne dansekompagni, selvom Compañia Nacional de Danza faktisk både præsenterede klassiske og moderne værker. Og nu hvor jeg er blevet en del af Dansk Danseteater er tåspidsskoene endnu engang lagt på hylden", siger hun og griner.   

 

Vejen ind i Dansk Danseteater

Hvad er historien bag, at du blev en del af Dansk Danseteater? 

 

“Jeg vidste, at jeg havde brug for at forlade Spanien efter at have arbejdet der i 6 år, og jeg var meget opsat på at tage til Skandinavien. Jeg begyndte at lede efter mulige steder at danse - og en af mine venner fortalte, at Dansk Danseteater ledte efter nye dansere. Faktisk missede jeg Dansk Danseteaters audition-deadline, og jeg var helt ulykkelig. Men heldigvis fandt jeg frem til Tim Rushtons emailadresse, og skrev direkte til ham, og han gav mig lov til at komme alligevel. Da de tilbød mig jobbet var jeg henrykt, og da jeg ankom til København blev jeg fuldstændig forelsket i byen." 


Hvordan har det været at blive en del af Dansk Danseteater?


"Dansk Danseteater er et skabende kompagni, der optræder ofte, turnére en hel del og har et varieret kunstnerisk program, hvilket er dejligt. Det har været fantastisk at være en del af Dansk Danseteater - og jeg har snart været her to måneder. Danserne har taget imod mig med åbne arme - de er både dybt profesionelle og søde mennesker, og her er et et rigtig rart arbejdsklima. Jeg elsker at være en del af den kunstneriske proces, at opfinde bevægelser, og faktisk så tror jeg, at det også var en af årsagerne til, at jeg blev bidt af moderne dans - alting kan være moderne. Du kan kombinere trin på mange fantasifulde og interessante måder, og du kan fortsat genopdage din krop på nye måder. Dans er så instinktivt, så naturligt for mennesket. "


Frivilligt arbejde i Grækenland

Hvad laver du, når du ikke danser?

  

"Jeg er vild med at tage på vandreture og udforske naturen. Jeg elsker pilates og yoga - det er også rigtig godt for kroppen, når du lever af at danse. Derudover er jeg glad for lave vegansk /vegetarisk mad derhjemme, og så elsker jeg at rejse - og jeg glæder mig rigtig meget til, at vi skal til USA med Dansk Danseteater her i efteråret. Jeg har også i flere år været optaget af frivilligt socialt arbejde - det er en interesse, der har taget til i løbet af de seneste år. I marts i år tog jeg til Grækenland med en god ven fra Australien. Vi ville gerne arbejde frivilligt for at hælpe flygtinge, fordi vi havde fulgt med i den europæiske flygningekrise og krigen i Syrien i nyhederne. Min ven tog derfor initiativ til, at vi skulle tage ned for at hjælpe. Det var både spændende og svært at se forholdende og problemerne på så nært hold. Vi startede med at lave en crowdfunding-kampagne, og vi lykkedes med at indsamle en del penge, hvilket var fantastisk. Senere donerede vi beløbet til forskellige NGO'er dernede, så vi kunne se at penegene blev brugt på noget væsentligt. Vi startede vores rejse på Kos, hvor vi hjalp med at tage imod bådflytninge. Vi uddelte mad og forsyninger i lejrene. Senere blev vi sendt til en flygningelejer på naboøen, hvor der boede uledsagede børn. Da de opdagede, at vi var profesionelle dansere spurgte de os, om ikke vi ville hjælpe med at aktivere de unge drenge, som både kedede sig gevaldigt og havde en masse enegi, som de ikke fik brændt af. Det sagde vi selvfølgelig ja til, og hver morgen underviste vi i enten dans, yoga, eller fitness. Det var rigtig sjovt. Til sidst tog vi videre til Athen, i en lejr, hvor alt var kaos. Der var mellem 5-6000 mennesker, der "boede" i telte - og forholdene var ret forfærdelige. Men overordnet set var det en spændende tur - jeg lærte små bidder af arabisk, fik både nye venner - og et unikt indblik i asylsystemet - hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer."

 

Er det ikke noget med, at du også er tilknyttet et flygningecenter i KBH? 

 

"Jo, det er rigtigt. Her i KBH arbejder jeg frivilligt på Kongelunden Asylcenter på Vestamager og i Trampolinhuset på Nørrebro. Det hele er ret nyt, men jeg glæder mig til at blive en del af deres søndagscafe: servere mad og snakke med de mennesker, der bor der. Trampolinhuset er et uafhængigt værested for både flygtninge og asylansøgere, hvor de bliver tilbudt forskellige former for hjælp, støtte og fællesskab bl.a. mad og holdaktiviteter som fx havearbejde, it-lektioner og hygge i deres café. Det jeg oplever i København er stadie nummer to, hvor alle bådflygtnigene er blevet sendt videre i systemet. Det er helt sikkert interessant at lære noget om asylreglerne i både EU og Danmark. "      


Kunstneriske inspirationskilder
Hvilke koreografer inspirer dig?

 

"Jeg er helt klart inspireret af koreografer som Jiří Kylián. Jeg har danset mange af hans værker, men jeg har aldrig haft muligheden for at arbejde med ham. Hans værker er af høj kvalitet, og han er en vidunderlig og intelligent fyr. Jeg beundrer også Mats Ek  Jeg elskede at arbejde sammen med ham og hans kone Anna. De er meget inspirerende, arbejdssomme og beskedne menneskser, og jeg elsker den måde, de kan udtrykke sig på gennem dansen.  Der er noget enormt normalt forbundet med deres værker, som publikum kan forholde sig til. Noget meget menneskeligt og skævt, som jeg rigtig godt kan lide.  Der er selvfølgelig mange flere jeg ser op til, men oftest bliver jeg faktisk mest inspireret af de dansere, jeg omgiver mig med til daglig."  

 


Hvad har været den seneste kunstudstilling, forestilling og koncert, du har været til?

 

"For ikke ret lang tid siden var jeg til koncert med Pink Martini, fordi vi fik gratisbilletter i Madrid. Det var ret sjovt. Den seneste forestilling jeg har været til er nok Copenhagen Choreography Competition. I Madrid så jeg forestillingen "John" med DV8 Physical Theatre, som virkelig gjorde et stort indtryk på mig. De er et facinerende kompagni fra England, og deres værker er ofte ret politiske med et tydligt budskab." 

 

Jessica Lyall kan ses i VALS på Takkelloftet i January 2017.