Fabio Liberti udtaget til Mazdanza på De Kanariske Øer

Dansk Danseteaters dansere er ikke blot dygtige dansere, men flere af dem er også prisvindende koreografer. Én af dem er Fabio Liberti, som er blevet udpeget til at deltage i MASDANZA Choreography Contest på De Kanariske Øer i denne uge sammen med kun 8 andre koreografer.

Om udvælgelsen siger Fabio Liberti: 


"Jeg er blevet udvalgt med mit værk "Let's Du-et", som jeg danser med Arina Trostyanetskaya. Værket vandt hovedprisen ved the 
International Choreographic Contest Warsaw Zawirowania Dance 2016 i Polen og er er blevet vist i mange forskellige lande og konkurrencer bl.a. i Danmark,  Schweiz, Slovenien, Norge og Tyskland. Nu glæder jeg mig meget til at få lov til at præsentere værket som en del af MASDANZA!"

 

Se en trailer for duetten her: https://www.youtube.com/watch?v=DBPizdkTg8Y

 


Om Fabio Liberti:
Italiensk. Født 1981. Uddannet ved Codarts, Rotteredam Dance Academy, Netherlands. Han har danset med en række forskellige kompagnier som AIEP – Ariella Vidarch, Milano, Theater Saint Gallen, Schweiz, Stadttheater Hildesheim, Tyskland og Conny Janssen Danst, Rotterdam. Fabio startede hos Dansk Danseteater november 2010.