Love Songs - Danmarksturné i 2013

Love Songs - Danmarksturné i 2013
moderne dans, ballet, Dansk Danseteater, Love Songs, jazz, Det Kongelige Teater
Love Songs, Foto: Bjarke Ørsted 

Love Songs - Danmarksturné i 2013

Dansk Danseteaters turneforestilling i sæsonen 2012/2013

Da Love Songs havde urpremiere på Det Kongelige Teaters Gamle Scene i maj 2011, var det til fulde huse og bølger af bifald – både fra publikum og anmeldere. Dansk Danseteaters kunstneriske leder Tim Rushton har derfor ønsket at videreudvikle Love Songs, så hele landet nu får mulighed for at opleve forestillingen. Denne version af Love Songs blev afprøvet i Leverkusen i oktober 2011, endnu engang for fulde huse og med stående bifald. 
 

Med forestillingen Love Songs har Tim Rushton skabt et fuldt udfoldet og nærgående billede af kærlighedens veje og vildveje i et jazzet univers. Selv siger han om sit arbejde med koreografien: ”Med Love Songs har jeg ønsket at skabe en forestilling, som leger med konventionerne, og som er umiddelbart tilgængelig. Samtidig har jeg ønsket, at forestillingen skulle være dansemæssigt udfordrende – både for danserne og for mig som koreograf. Jazz er et stærkt udtryk i sig selv, og jeg har opdaget, at det giver noget nyt og teatralsk til min koreografi.” 
 

Love Songs udforsker og leger med kærlighedens væsen. I en forventningsfuld stemning bevæger danserne sig gennem kærlighedens mange facetter: fra flirt og den første forelskelse over score-situationer, slidt realisme, kitsch og natklub cruising mens natten går over i dag. 
 

Love Songs er en intim og bevægende, moderne danseforestilling om menneskets livslange kærlighedsrejse. En gennemmusikalsk, jazzet forestilling, der respektfuldt forholder sig til gamle, elskede jazzklassikere som Come Rain or Come Shine, To Lay Me Down og All of Me. Her nyfortolket og indspillet af Danmarks store jazzkunstner Caroline Henderson. 
 

Love Songs er en aften dedikeret til kærligheden – en hyldest til livet – ren nydelse! 


BEMÆRK: Forestillingen er uden live musik.

 

Her kan man går videre til:

Praktiske Informationer

Særarrangementer

Downloads - Salsgsmateriale, pressemeddelelse, pressebilleder og undervisningsmateriale

 

Koncept & Koreografi: Tim Rushton 
Optaget musik: Caroline Henderson, Nikolaj Hess, Nicolai Munck-Hansen & Jakob Høyer
Medvirkende: Jernej Bizjak, Ján Spoták, Niya Lulcheva, Maria Pilar Abaurrea, Reija Heinonen, Paul James Rooney, Joy Wang Ning, Mari-Halina Colbert samt Joel Fritzon.
Lysdesign: Jacob Bjerregaard 
Kostumedesign: Charlotte Østergaard

Sted & tider: 

 

Januar   Februar fortsat
21. Sønderborg         21. Rønne

22. Slesvig

 

26. Nykøbing Sj.

23. Viborg

 

27. Nykøbing Sj.

25. Rødovre

     

28. Horsens

28. Roskilde

 

 

31. Helsingør

 

Marts

   

01. Holstebro

Februar

 

05. Nykøbing F.

02. Hvidovre

 

06. Birkerød

05. Stevns

 

07. Vordingborg

06. Næstved

 

08. Ballerup

07. Vejle

 

12. Hjørring

08. Silkeborg

 

15. Aalborg

18. Kolding

 

 

19. Slagelse

   
     
     
Berlingske
”..hold da op, hvor det swingede på Gamle Scene"
     
Terpsichore
     
Weekendavisen, Love Songs
”Dansk Danseteaters dansere er helt i verdensklasse”
Politiken, Love Songs
En total forførende cocktail
      
Flensborg Avis
"Du giver dem fem hjerter!« blev der beordret fra flere tilskuere. Og gerne: Anmelderen er enig!"