THE DIARY OF A MADMAN

90-165
THE DIARY OF A MADMAN
kl. 20:00 (samt lørdag kl. 17:00)
Foto: Ricardo Sousa 

THE DIARY OF A MADMAN

THE DIARY OF A MADMAN

 

 – To dage i en skrøbelig mands verden.     
 

For første gang nogensinde har Dansk Danseteaters 4-dobbelte Reumertvinder, koreograf og kunstneriske leder Tim Rushton for en kort stund forladt dansen for at udforske performancegenren sammen med Dansk Danseteaters danser Csongor Szabó.


Sammen har de skabt en fysisk performance om en ung mands verden, hvor det humørfyldte, det tragiske, det poetiske og det groteske går hånd i hånd.

Monologen ”The Diary of a Madman” balancerer mellem virkelighed og fantasi, og publikum får på intim vis et bevægende indblik i en skrøbelig mands hoved og tanker. Csongor Szabó lægger krop til portrættet af den unge mand.  I sin helt egen verden genoplever han minder, drømme og erfaringer, og på sin snørklede vej snubler han kejtet over både livet og sine egne fødder. For hvordan kan man håndtere livets skrøbelighed?  


Bag om forestillingen:

Instruktør Tim Rushton og performer Csongor Szabó besluttede fra starten at opstille en række dogmer, som de ville følge i forbindelse med forestillingen. De ville bruge så lidt kunstig hjælp som muligt. De ville bruge så lidt lys, lyd, scenografi og så få rekvisitter som muligt. Dette udgangspunkt skulle gerne få publikums egen fantasi til at udfylde hullerne og samtidig inspirere folk til selv at danne de indre billeder.    

Tim Rushton, instruktør: ”The Diary of a Madman” er første gang jeg instruerer en teater/performanceforestilling. Jeg har længe gerne ville udforske noget helt nyt, anderledes og afprøve ukendt land. Det er mit håb, at denne humoristiske, uprætentiøse og umiddelbare monolog giver publikum føde til tankerne, præcis som den har givet mig”.

 
NB: Forestillingen d. 2. dec. kl 20 er aflyst. 

Faktaboks

Instruktion      Tim Rushton og Csongor Szabó

Performer:      Csongor Szabó

Musik: “Alma” af Elvino Vardaro and Juan Bautista Guido Orchestra, “Inanna” af Armand Amar © Long Distance Production, “Jueves” af Elvino Vardaro and Juan Bautista Guido Orchestra, “Religion” af Philip Glass © Dunvagen Music Publishers / Edition Wilhelm Hansen AS, København. ”Hard to handle” af Otis Redding, Universal.

Varighed:        60 min uden pause

Lyddesign og videoanimation: Ricardo Sousa

Lysdesign:      Jakob Bjerregaard

Tekniker og statist:    Sune Bang

 

NB:Monologens tekst vil være på letforståeligt engelsk

Sted & tider: 

DANSEHALLERNE

25.-27. november 2014
kl. 20:00 (samt lørdag 29. nov. kl. 17:00)

2. Dec. er aflyst!!!

3.-4. december k.l 20:00

POLITIKEN
"Det er en sprød oplevelse at blive lukket inde på en mørk scene sammen med en gal mand. (..) Vi er grebet og støtter op om ham i hans udsathed"
    
Berlingske
Dansk Danseteaters ungarske danser og performer Csongor Szabo er en forrygende dygtig danser og ekspressiv bevægelseskunstner
   
KULTURKONGEN
     
Magasinet KBH
”en forestilling og fortælling så dybt rørende, underfundig og skræmmende, at det mærkes i kroppen efterfølgende. (..) Det er skiftevis sanseløst berusende og hjerteskærende at være lukket inde i Madmans kasse og sind.”
     
Danstidningen
"Szabó har talent for performancegenren og kunne sagtens udvikle mere på det fremover"
CPH CULTURE
"Forestillingen rummer både poesi og lidenskab, og holder os tryllebundet i den lille time, forestillingen varer."