COPENHAGEN SUMMER DANCE 2014

60 kr.
COPENHAGEN SUMMER DANCE 2014
Ca. 1½ time
Foto: Henrik Stenberg, Moderne dans, Dansk Danseteater
Foto: Henrik Stenberg 

COPENHAGEN SUMMER DANCE 2014

NB NB NB NB. Tryk på linket for at komme hen på siden for Copenhagen Summer Dance 2015: 

VAR DET COPENHAGEN SUMMER DANCE 2015 DU SØGTE? Læs mere her 

 

 

Copenhagen Summer Dance 2014

- 10 års jubilæum med dans i verdensklasse i Københavns Politigård

 

Forestillingen kl 20.30 søndag den 17 august er desværre aflyst!!

 

Copenhagen Summer Dance 2014 byder på det bedste inden for moderne dans og ballet, og tilmed gratis*. Under åben himmel kan publikum opleve ni særdeles unikke værker i Københavns Politigårds stemningsfulde rammer.

 

Copenhagen Summer Dance har gennem årene etableret sig som en vellidt – og uundværlig – Københavner sommertradition.

 

En event af internationalt format, der i år byder på meget spændende navne som:

 

  • Den Norske National Ballet - med en duet af Christopher Wheeldon. 

 

  • Duet med Stefanos Bizas og Alba Nadal fra Den Kongelige Ballet.

 

  • Arken - Det berømte Mariinskij-kor fra Sankt Petersborg.

 

  • En ny solo af Tim Rushton til DDTs nye danser Lucia Pasquini.

 

  • Black Box Dance Company ledet af Marie Brolin-Tani.

 

  • Uddrag fra Black Diamond af Tim Rushton med Dansk Danseteaters 16 internationale dansere.

 

  • DDT danserne Alessandro Sousa Pereira og Fabio Liberti præsenterer uddrag fra Carmina Burana med musik af Carl Orff.

 

  • Dansk Danseteater præsenterer desuden uddrag af tidligere succesforestillinger og smagsprøver fra den kommende sæson.

 

Et alsidigt internationalt program, som vi håber igen i år vil inspirere vores mange gæster til Copenhagen Summer Dance.

 

*RESERVATION 

Der er gratis adgang, men vil man være sikker på en plads, så kan en siddeplads reserveres for 60 kr.  (+ gebyr) via billetten.dk.  

 

Af de ialt 800 tilskuerpladser i Københavns Politigård vil der til hver forestilling være 676 stolepladser, som kan reserveres og oftest er fuldt booked! Derudover er der til hver forestilling 124 pudepladser/ståpladser, som ikke kan reserveres, men gives væk i gratiskøen foran politigården efter 'først til mølle princippet'. (Dørene åbnes alle dage kl. 19, samt ved lør-/søndag matineforestillinger kl. 13)

Reservationerne til stolepladserne kan købes og printes online via billetten.dk.  (Denne reservation refunderes ikke i tilfælde af aflysning pga. regnvejr!)

 

Reservationer sælges ikke i døren. Nærmeste fysiske salgssted er Tivolis Billetcenter (300 m fra Politigården), som har åbent frem til forestillingsstart.Telefon: 3315 1012.

 

COPENHAGEN SUMMER DANCE

Ide & Koncept: Tim Rushton. 
Koreografi: Tim Rushton, Alessandro Sousa Pereira, Fabio Liberti, Chris Wheeldon m.fl.

Kostumer: Charlotte Østergaard m.fl.

Medvirkende: Dansk Danseteater, Arken, Den Norske National Ballet, Black Box Dance

 

Øieblikket

Mad og drikke kan købes i Politigården hos "Øieblikket" - der til daglig er Den Sorte Diamants Café. (Der modtages betalingskort). Læs mere her.

 

Dansk Røde Kors er publikumsguider

Vi er hos Dansk Danseteater meget glade for vores samarbejde med Dansk Røde Kors, der har samlet et hold af publikumsguider til Copenhagen Summer Dance. Hermed eksponeres Dansk Røde Kors vigtige humanitære arbejde, og konkret så donerer publikumsguiderne deres løn fra arbejdet til Røde Kors. Der er mulighed for at hjælpe Røde Kors, som indsamler søndag d. 5. oktober her

  

BEMÆRK

- Pladsreservationen refunderes ikke ved aflysning. Hvis der kommer regn under forestillingen, kan vi blive nødsaget til at aflyse! I år har vi overdækning på scenen, som gerne skulle nedsætte risikoen for aflysning pga. regn!

 

- Københavns Politi kan ikke oplyse om arrangementet, og frabeder sig derfor venligst opkald om dette.  Benyt i stedet dette site, vores SMS Service eller vores servicetelefon tlf.: 27640892. Læs mere om kompagniets SMS Service nedenfor. Evt. nyt m arrangementets gennemførsel annonceres her på sitet, via vores SMS Service og på vores service tlf. kl. 15 på hverdage & kl. 11. vedr. matineforestillingerne. I modsat fald forsøger Dansk Danseteater at realisere dagens forestilling i Politigården. 

 

- Der kan forekomme kø. Vi opfordrer derfor publikum til at komme senest 1 time før. (Dørene åbnes 1½ time før forestillingsstart - hhv. kl. 19. ved forestillingstart kl 20.30 & kl. 13. ved forestillingstart kl. 14.30).

 

- Dørene lukkes ved forestillingsstart, hvorefter adgang ikke er mulig. 

 

- Stor håndbagage frabedes.

 

- Der er ramper og adgangsforhold for kørestolsbrugere. Gangbesværede skal dog være opmærksomme på, at der er trapper op til politigården. Disse er dog meget plane, altså med lave brede trin..  

 

- Mad og drikke må ikke medbringes, men kan købes i Politigården hos Café Øieblikket. (Der modtages betalingskort).

 

- Vi opfordrer vore gæster til at tilmelde sig nedenstående gratis SMS service, hvor Dansk Danseteater vil udsende information, hvis arrangementet trues af regnbyger. Generelt er det dog udgangspunktet, at alle frestillinger, uanset vejrudsigten, forsøges gennemført. NB. Tilmeld dig også nedenstående, hvis du tidligere år har tilmeldt dig.. 

Sted & tider: 

Københavns Politigård

Aftenforestilling 11. – 17. august kl. 20.30

Matiné 16. & 17. august kl. 14.30

BERLINGSKE
Dansk Danseteater i topform på det alt i alt flotte, generøse og let tilgængelige jubilæumsprogram
     
JYLLANDS-POSTEN
..en fryd af en forestilling. Et mylder af dansere fra hele verden giver smagsprøver på forskellige værker og viser, hvor potent moderne dans også kan være.
     
CPH CULTURE
Man måber af forundring over den nysgerrighed og det mod, der præger såvel koreograf som dans
      
FREDERIKSBORG AMTS AVIS
7200 tilskuere kan i denne uge opleve danseteater i den mest utrolige ramme under en himmelcirkel, der gør det hele svimlende. (..) en intens danseoplevelse.
     
POLITIKEN
Fortid og fremtid går op i en højere enhed i årets udgave af ' Copenhagen Summer Dance'.
    
GREGERS DH
Vi forlod Politigården. Om ikke helt frivilligt. Der var til endnu mere på dansegulvet denne aften.
     
BØRSEN
Copenhagen Summer Dance er en uhyre smuk og intens oplevelse, og er de til en appetizer på moderne dans, er dette ubetinget landets bedste bud lige nu.
     
WEEKENDAVISEN
Sommerdans i politigården er ganske enkelt et hit. Og kvaliteten er i top.