| Skaberne |
| |
Tina Tarpgaard
Koreograf
Født 1972. Uddannet danser ved Rambert School, England og Rudra Bejart, Schweiz. Har arbejdet freelance siden 1998, og fra 2001-2005 med Tim Rushton og Dansk Danseteater. I 2002 begyndte hun at skabe egne koreografier med hovedfokus på interaktiv teknologi og dans. Sammen med komponist Pelle Skovmand etablerede hun i 2003 recoil performance group. Siden er flere kunstnere kommet til, alle med en fælles interesse for teknologi og scenekunst På den baggrund har Tina udforsket koreografi i samspil med adskillige medieteknikker ud fra et klart koncept, og med vægt på det kunstneriske udtryk. Hendes værker har været vist på adskillige festivaler i Europa, og hun har vundet en CYNETart Award for værket cognitive deris, 2006. Tina er medlem af Uafhængige Scenekunstnere.
www.recoil-performance.org
Ole Kristensen
Videokunstner
Født 1978. Med en baggrund i datalogi og kommunikation arbejder Ole i dag med interaktive video installationer og avanceret realtids video analyse såvel som computer og microchip kontrollerede installationer. Laver desuden interaktiv video scenografi til teater og moderne dans. Han har undervist og givet workshops på teaterskoler og universiteter, og arbejdet i grupperne tabla.dk, Christiania, Halfmachine og Recoil Performance Group. Ole er medlem af Uafhængige Scenekunstnere.
www.ole.kristensen.name
Jonas Jongejan
Videokunstner
Født 1988. Arbejder i feltet mellem teknologi og kunst, primært i forbindelse med scenekunst. Interesserer sig for spillet mellem performer og teknologiske virkemidler som fx. interaktiv videoprojektion. Har i den forbindelse arbejdet på en række teater- og danseforestillinger, b.a. Dansk Danseteater, Recoil Performance Group og Hotel Pro Forma. Laver installationer på Roskilde Festivalen og har senest fået en 30 år gammel industri robot i live på Brandts Klædefabrik.
www.HalfdanJ.dk
Jens Hørsving
Komponist
Født 1969 i København. Klassisk uddannet komponist af akustisk og elektronisk musik. Har gennem de seneste år bevæget sig stadig mere ind på electronica scenen samtidig med at han komponerer mere traditionelle bestillingsværker til nationale og internationale ensembler og solister. I de fleste af Hørsvings projekter kobles musik med andre kunstarter - primært lyrik, dans og video.
www.hoersving.dk
Charlotte Østergaard
Kostume designer
født 1968. Kroppens anatomi og bevægelse er drivkraften i Charlotte Østergaards arbejde med kollektioner og kostumer. Uddannet fra Dansk Designskole /Kolding 1995 og siden 2006 med egen butique i København. Sideløbende designer Charlotte kostumer til moderne dans, bl.a. Dansk Danseteater, Kitt Johnson og Skånes Dansteater. Kostumearbejdet er en inspirationskilde til hendes kollektioner, reminiscenser af kostumer forplanter sig i udviklingen af styles.
www.charlotteostergaard.dk
Andreas Buhl
Lysdesigner
Født 1975. Uddannet lystekniker fra Statens Teaterskole. Har siden arbejdet som produktionsleder og lysdesigner. I forbindelse med "Frost" har Andreas designet og konstrueret egne lamper som en integreret del af det visuelle udtryk. Andreas fokuserer på, at lysdesignet udvikles i tæt sammenhæng med progressionen i det samlede visuelle udtryk. Fungerer desuden som producent og lysdesigner i teaterensemblet flyvendegrise.
|
|
|
|