tilbage  
Frost

Ny anvendelse af infrarød lysteknologi åbner mulighed for at opleve moderne dans med anderledes poetiske øjne. I en vekselvirkning mellem kroppenes bevægelser og computermanipulerede ”live-optagelser” skabes en ny form for moderne dans, der leger med tid, rum og bevægelse.

FROST tager afsæt i det fysiske nærvær og den forførende energi som Dansk Danseteaters karismatiske, individuelle dansere formår at få ud over scenekanten. Denne fremdrift stilles i kontrast til vores trang til at fastholde øjeblikket, stoppe den pulserende energi og give plads til eftertanke og erindring. Frost er en historie af bevægelser, der udvikles, udviskes, kommenteres og manipuleres af danserne selv. Et landskab af øjeblikke i kontrasten mellem den frosne bevægelse og dansens varme intensitet. En ”visuel musik”, hvor dansernes kroppe og dynamik forstærkes af den skarpt definerede, næsten organisk levende grafik.

Rammen omkring forestillingen er en videoscenografi, der består af interagerende computergrafik. Via specialudviklet software kan grafikken ”fastfryse” aftryk af dansernes bevægelser og efterlade dem i rummet som digitale skulpturer. Danserne skaber dermed selv den visuelle ramme omkring dem.

”Gennem dans, live video og elektronisk lyd arbejder vi med at skabe forestillinger, hvor teknologien optræder som en ligeværdig og interagerende partner til performeren på scenen.”
Tina Tarpggard


5 stjerner ud af 6:
"... Eminent, forbilledligt, fantasifuldt, poetisk, humoristisk, fortryllende flot, viser Tarpgaards enestående talent for meningsfuldt at forene dans og interaktiv teknologi." Vibeke Wern, Berlingske Tidende, 26. oktober 2009

4 stjerner ud af 6:
"Koreografen Tina Tarpgaard fusionerer trin, musik, lys og computergrafik mere originalt fabulerende og fascinerende end vi hidtil har set." Henrik Lyding, Jyllands-Posten 26.oktober 2009

5 stjerner ud af 6:
"Tarpgaards teknologi er en gåde, der får os ud på stolekanten og pirrer vores fantasi."
Aline Storm, Børsen 27. oktober 2009 

"Danseforestillingen Frost er en transformation af de smukkeste."
Anne Middelboe Christensen, Information, 6. november 2009



Se TV2 Lorrys iByen-omtale af FROST. Klik her og gå til 1:40 min. i indslaget for at komme til FROST-omtalen. 
 
Download det trykte program som pdf.

Koreografi: Tina Tarpgaard 
Videoscenografer: Ole Kristensen & Jonas Jongejan
Musik: Jens Hørsving, Leonard Cohen og Justice
Kostumedesign: Charlotte Østergaard
Lysdesign: Andreas Buhl 

Varighed: 60 minutter.

Billetter fra 135 - 210 kr. på BILLETnet: 7015 6565, alle posthuse.

Eller hos Folketeatrets Billetcafé i Nørregade: 3312 1845 / billet@folketeatret.dk.
Åbningstider: hverdage kl. 13.00 - 18.00, lørdage kl. 12.00 - 15.30. 

Gratis introduktion på Snoreloftet kl. 19.35 – 19.50 ved dramaturg Gerd Schottländer.

Samtaler med skaberne af FROST efter forestillingen d. 30. okt., d. 4. nov. og d. 13. nov.


Spiller på flg. dage:
Fredag d. 23/10 kl. 20.00 - Premieren er udsolgt
Lørdag d. 24/10 kl. 20.00
Onsdag d. 28/10 kl. 20.00
Torsdag d. 29/10 kl. 20.00
Fredag d. 30/10 kl. 20.00
Onsdag d. 4/11 kl. 20.00
Torsdag d. 5/11 kl. 20.00
Fredag d. 6/11 kl. 20.00
Lørdag d. 7/11 kl. 20.00
Onsdag d. 11/11 kl. 20.00
Torsdag d. 12/11 kl. 20.00 
Fredag d. 13/11 kl. 20.00

Frost er venligst støttet af Augustinus Fonden.




 
 
Frost
en introduktion
 
 
Kostumedesignerens udfordring
 
Frosts forhistorie; Labyrint, og om det at programmere...